Overenskomst 2008 for FADL-vagter

Nedenfor kan du læse FADLs overenskomst med Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Overenskomsten gælder for perioden 1. april 2008 - 31. marts 2011.

Brug evt. indholdsfortegnelsen til at springe til en specifik del af overens-komsten.

 

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1. AFTALENS OMRÅDE

§1

Aftalens område

 
KAPITEL 2. SYGEPLEJEVIKARER

§2

Uddannelse

§3

Løn

§4

Funktionstillæg for sygeplejevikarer i holdtjeneste

 
KAPITEL 3. VENTILATØRER

§5

Uddannelse

§6

Løn

§7

Funktionstillæg for ventilatører i holdtjeneste

 
KAPITEL 4. DIALYSEASSISTENTER

§8

Uddannelse

§9

Arbejdets art

§10

Løn

 
KAPITEL 5. KARDIOLOGISKE ASSISTENTER

§11

Uddannelse

§12

Arbejdets art

§13

Løn

 
KAPITEL 6. FÆLLES BESTEMMELSER FOR HOLDTJENESTE

§14

Holdtjeneste

§15

Løn under graviditetsorlov

§16

Barns 1. og 2. sygedag

 
KAPITEL 7. FÆLLES BESTEMMELSER FOR ALLE

§17

Ansættelsesbreve

§18

Lønregulering

§19

Pension

§20

Funktionsbestemte tillæg

§21

Arbejdstid og arbejdstidsbestemte tillæg

§22

Annullering af aftalt tjeneste samt tilkald efter kl. 23 for fast vagttjeneste og kl. 24 for holdtjeneste

§23

Spisepause

§24

Tjenestedragt

§25

Feriegodtgørelse

§26

Befordringsgodtgørelse

§27

Udenbys pleje

§28

Manuel ventilation, udrykning m.v.

§29

Voldgift

 
KAPITEL 8. VAGTBUREAUER

§30

Vagtbureauer

 
KAPITEL 9. AFTALENS IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE

§31

Ikrafttræden og opsigelse

 
PROTOKOLLATER

1

Protokollat nr. 1 vedrørende befordringsgodtgørelse

2

Protokollat nr. 2 vedrørende holdledertillæg

3

Protokollat nr. 3 vedrørende udgifter ved uddannelse af studenter med tillidsposter i foreningen af danske lægestuderende

4

Protokollat nr. 4 vedrørende afregning for sygedagpenge, kursusudgifter, vagtopgaver i vagtbureauet i københavn og holdledertillæg

5

Protokollat nr. 5 vedrørende efteruddannelse af studenter, der har gennegået sygeplejevikarkursus

Kapitel 1. Aftalens område

§1. Aftalens område

 

Stk. 1.

Nærværende aftale omfatter de ved regionale sygehuse og institutioner under Regionernes Lønnings- og Takstnævns forhandlingsområde beskæftigede studenter, der gennem de af Foreningen af Danske Lægestuderende oprettede vagtbureauer i København, Århus og Odense rekvireres til tjeneste som sygeplejevikar, ventilatør, dialyseassistent eller kardiologisk assistent.

Med virkning fra den 01-04-2010 ansættes dialyse-/kardiologiassistenter som ventilatører.

 

Stk. 2.

Studenter, der rekvireres til at varetage laboratorieopgaver, ansættes på vilkår svarende til sygeplejevikarer.

 

BEMÆRKNINGER:

Som eksempel på laboratorieopgaver kan nævnes blodprøvetagning.

 

Kapitel 2. Sygeplejevikarer

§2. Uddannelse

Kun studenter, der har gennemgået det af aftalens parter godkendte sygeplejevikarkursus, kan beskæftiges som sygeplejevikar.

 

§3. Løn

Sygeplejevikarers pensionsgivende timeløn (31-03-2000 niveau) udgør: 

 

Dagtjeneste 

Aften- og natperioden 

Vagtbureauet i København

109,18 kr.

117,96 kr.

Vagtbureauet i Århus og Odense 

106,08 kr.

114,56 kr.

 

Med virkning fra den 01-04-2009 udgør sygeplejevikarers pensionsgivende timeløn (31-03-2000 niveau): 

 

Dagtjeneste 

Aften- og natperioden 

Vagtbureauet i København

111,36 kr.

120,32 kr.

Vagtbureauet i Århus og Odense 

108,20 kr.

116,85 kr.

 

Som tjeneste i aften-/og natperioden regnes tjeneste, der påbegyndes tidligst kl. 14, og som strækker sig ud over kl. 17.

 

§4. Funktionstillæg for sygeplejevikarer i holdtjeneste

Bestemmelserne i § 4 er gældende med virkning fra den 01-04-2010.

 

Stk. 1. Funktionstillæg A: Udvidet fagligt niveau

Til sygeplejevikarer i holdtjeneste, der rekvireres til varetagelse af arbejde på et udvidet fagligt niveau, og hvor der stilles krav til færdigheder, som ligger ud over de normale sygeplejevikarkompetencer, ydes et pensionsgivende tillæg på 4,65 kr. (31-03-2000-niveau) pr. time.

Der er forudsat, at sygeplejevikaren har

  • afsluttet minimum 4. semester ved et lægevidenskabeligt fakultet i Danmark,
  • arbejdet minimum 200 timer som sygeplejevikar og
  • gennemført/gennemfører den af sygehusmyndigheden krævede fagspecifikke oplæring og evt. kursus/efteruddannelse.

 

BEMÆRKNINGER:

Vejledende kriterier og eksempler: Børne- og ungdomspsykiatri, neuro-fysiologiske undersøgelser.

 

Stk. 2. Funktionstillæg B: Avanceret specialespecifikt fagområde

Til sygeplejevikarer, der rekvireres til varetagelse af arbejde på et avanceret specialespecifikt område, og hvor der stilles krav til færdigheder, som ligger væsentligt ud over de normale sygeplejevikarkompetencer, ydes et pensionsgivende tillæg på 10,15 kr. (31-03-2000-niveau) pr. time.

Der er forudsat, at sygeplejevikaren har

  • afsluttet minimum 7. semester ved et lægevidenskabeligt fakultet i Danmark,
  • gennemført de første kliniske ophold i medicin og kirurgi samt bestået eksamen i basal farmakologi
  • arbejdet minimum 300 timer som sygeplejevikar og
  • gennemført/gennemfører den af sygehusmyndigheden krævede fagspecifikke oplæring og evt. kursus/efteruddannelse.

 

BEMÆRKNINGER:

Vejledende kriterier og eksempler: Skadestuehold, medicinadministration og venflonanlæggelse m.m., biopsitagning (hæmatologi).

 

Stk. 3.

Tillæg efter stk. 1 eller 2 ydes alene til sygeplejevikarer m.fl., der rekvireres til arbejde i hold. Der kan ikke samtidig oppebæres tillæg efter stk. 1 og 2.

 

BEMÆRKNINGER:

En sygeplejevikar kan ikke for samme arbejde oppebære både tillæg A og tillæg B.

 

Stk. 4.

Tillæg efter stk. 1 og 2 kan alene ydes til sygeplejevikarer m.fl., der oppebærer grundtimeløn efter § 3.

 

BEMÆRKNINGER:

Opmærksomheden henledes på, at aflønningsforholdene i § 4 alene omhandler arbejdsopgaver, der bestrides af hold (holdtjeneste).

Holdtjeneste dækkes maksimalt af 4 sygeplejevikarer i et døgns tjeneste.

Det er alene den rekvirerende afdeling, der inden for de givne fastsatte rammer beslutter, hvilket funktionsniveau, der skal anvises fra vagtbureauet.

Der honoreres alene i forhold til det funktionsniveau, holdet er rekvireret til.

Der ydes således ikke tillæg efter § 4, hvis holdet ikke er rekvireret til opgavevaretagelse på udvidet fagligt niveau eller avanceret fagspecifikt fagområde. Dette gælder uanset, at studenter på holdet har forudsætninger for at varetage disse opgaver.

Hvis holdet er rekvireret til opgavevaretagelse på udvidet fagligt niveau (tillæg A), kan der ikke ydes tillæg B (avanceret specialespecifikt fagområde). Dette gælder uanset, at studenter på holdet har forudsætninger for at varetage opgaver på tillæg B-niveau.

  

Stk. 5.

Funktionstillæg efter stk. 1 og 2 til sygeplejevikarer indgår ikke i beregnings-grundlaget for

  • tillæg for effektiv tjeneste på søndage, juleaftensdag, 1. maj etc. (§ 21, stk. 3)
  • søgnehelligdagstillæg (§ 21, stk. 4)
  • tillæg for arbejde ud over normal arbejdstid (§ 21, stk. 5)
  • rådighedsvagt (§ 21, stk. 6)
  • kursusgodtgørelse (§ 30)

Kapitel 3. Ventilatører

§5. Uddannelse

Kun studenter, der har gennemgået det af aftalens parter godkendte ventilationskursus, kan beskæftiges som ventilatør. Under respiratorpasning eller anden overvågning skal ventilatører assistere ved sygeplejearbejdet omkring de aktuelle patienter i det omfang, det skønnes forsvarligt af hensyn til pligterne som ventilatør.

 

§ 6. Løn

Ventilatørers pensionsgivende timeløn (31-03-2000 niveau) udgør: 

 

Dagtjeneste 

Aften- og natperioden 

Vagtbureauet i København

113,83 kr.

122,99 kr.

Vagtbureauet i Århus og Odense 

110,54 kr.

119,37 kr.

 

Med virkning fra den 01-04-2009 udgør ventilatørers pensionsgivende timeløn (31-03-2000 niveau): 

 

Dagtjeneste 

Aften- og natperioden 

Vagtbureauet i København

116,11 kr.

125,45 kr.

Vagtbureauet i Århus og Odense 

112,75 kr.

121,76 kr.

 

Som tjeneste i aften-/og natperioden regnes tjeneste, der påbegyndes tidligst kl. 14, og som strækker sig ud over kl. 17.

 

§ 7. Funktionstillæg for ventilatører i holdtjeneste

Bestemmelserne i § 7 er gældende med virkning fra den 01-04-2010.

 

Stk. 1. Funktionstillæg C: Udvidet fagligt niveau

Til ventilatører, der rekvireres til varetagelse af arbejde på et udvidet fagligt niveau, og hvor der stilles krav til færdigheder, som ligger ud over de normale ventilatørkompetencer, ydes et pensionsgivende tillæg på 5,51 kr. (31-03-2000-niveau) pr. time.

Der er forudsat, at ventilatøren har

  • afsluttet minimum 5. semester ved det lægevidenskabelige fakultet ved enten Københavns eller Syddansk Universitet eller afsluttet minimum 6. semester ved Århus Universitet,
  • arbejdet minimum 400 timer som sygeplejevikar og minimum 200 timer som ventilatør samt
  • gennemført/gennemfører den af sygehusmyndigheden krævede fagspecifikke oplæring og evt. kursus/efteruddannelse.

 

BEMÆRKNINGER:

Vejledende eksempel på funktion: Neonatalpleje.

Det er forudsat, at tillægget ydes for varetagelse af følgende funktioner: Børneventilation, kardiologi, dialyse – herunder hjemmedialyse.

For at opnå beskæftigelse som dialyseassistent kræves (som hidtil), at den pågældende har gennemgået specialtræning på sygehuset i dialysebehandling og pasning af patienter med nedsat nyrefunktion efter lægernes retningslinjer.

For at opnå beskæftigelse som kardiologisk assistent kræves (som hidtil), at den pågældende har gennemgået specialtræning på sygehuset efter lægernes retningslinjer i overvågning og behandlingsprocedure for patienter med hjertesygdomme.

 

Stk. 2.

Tillæg efter stk. 1 ydes alene til ventilatører m.fl., der rekvireres til arbejde i hold.

 

Stk. 3.

Tillæg efter stk. 1 kan alene ydes til ventilatører m.fl., der oppebærer grundtimeløn efter § 6.

 

BEMÆRKNINGER:

Opmærksomheden henledes på, at aflønningsforholdene i § 7 alene omhandler arbejdsopgaver, der bestrides af hold (holdtjeneste).

Holdtjeneste dækkes maksimalt af 4 ventilatører i et døgns tjeneste.

I tilfælde af at sygehuset ikke ønsker at rekvirere dialyseassistenter eller kardiologiske assistenter i hold, men kun en enkelt student, kan den pågældende ansættes for en periode af 8 timers varighed. Der oppebæres funktionstillæg, men ikke holdtillæg.

Det er alene den rekvirerende afdeling, der inden for de givne fastsatte rammer beslutter, hvilken funktionsniveau der skal anvises fra vagtbureauet.

Der honoreres alene i forhold til det funktionsniveau, holdet er rekvireret til.

Der ydes således ikke tillæg efter § 7, hvis holdet ikke er rekvireret til op-gavevaretagelse på udvidet fagligt niveau. Dette gælder uanset, at studenter på holdet har forudsætninger for at varetage disse opgaver.

 

Stk. 4.

Funktionstillæg efter stk. 1 til ventilatører indgår ikke i beregningsgrundlaget for

  • tillæg for effektiv tjeneste på søndage, juleaftensdag, 1. maj etc. (§ 21, stk. 3)
  • søgnehelligdagstillæg (§ 21, stk. 4)
  • tillæg for arbejde ud over normal arbejdstid (§ 21, stk. 5)
  • rådighedsvagt (§ 21, stk. 6)
  • kursusgodtgørelse (§ 30).

Kapitel 4. Dialyseassistenter

Bestemmelserne i kapitel 4 er gældende til og med den 31-03-2010. Med virkning fra den 01-04-2010 ansættes dialyseassistenter som ventilatører, og der ydes tillæg efter § 7 (funktionstillæg C: Udvidet fagligt niveau).

  

§ 8. Uddannelse

For at opnå beskæftigelse som dialyseassistent kræves, at den pågældende har

  1. bestået 5. semester af lægevidenskabelig embedseksamen ved enten Københavns eller Syddansk Universitet eller bestået 6. semester ved Århus Universitet,
  2. gennemgået det af sygehusmyndighederne og Foreningen af Danske Lægestuderende godkendte ventilationskursus, og
  3. gennemgået det af sygehusmyndighederne godkendte dialysekursus og specialtræning på sygehuset i dialysebehandling og pasning af patienter med nedsat nyrefunk-tion efter lægernes retningslinier.

§ 9. Arbejdets art

Dialyseassistenternes arbejde består i at gennemføre dialysebehandling efter lægernes ordinationer.

  1. Dialyseassistenternes skal have kendskab til dialysens teoretiske funktioner, således at han/hun kan observere ændringer i patientens relevante værdier og derudfra medvirke ved eventuelle indgreb i behandlingen efter lægernes retningslinjer.
  2. Dialyseassistenten skal efter ordinationerne søge at opnå den tilstræbte væskeelektrolyt og vægtbalance ud fra hans/hendes kendskab til de aktuelle værdier ved hjælp af de ordinerede væsker og additiver dertil.
  3. For at kunne følge patientens tilstand skal dialyseassistenten endvidere deltage i den aktuelle observation af patienten med hensyn til puls, blodtryk, temperatur, respiration, diurese m.m. Desuden skal han/hun medvirke til det almindelige sygeplejearbejde, herunder eventuelt forekommende manuel ventilation, omkring patienten i det omfang, det skønnes forsvarligt af hensyn til pligterne som dialyseassistent.

  

§ 10. Løn

 

Dialyseassistenters pensionsgivende timeløn (31-03-2000 niveau) udgør: 

 

Dagtjeneste 

Aften- og natperioden 

                                               

118,48 kr.

128,00 kr.

  

Med virkning for perioden fra den 01-04-2009 til den 31-03-2010 udgør dialyseassistenters pensionsgivende timeløn (31-03-2000 niveau): 

 

Dagtjeneste 

Aften- og natperioden 

                                               

120,85 kr.

130,56 kr.

 

Som tjeneste i aften-/og natperioden regnes tjeneste, der påbegyndes tidligst kl. 14, og som strækker sig ud over kl. 17.

 

Kapitel 5. Kardiologiske assistenter

Bestemmelserne i kapitel 5 er gældende til og med den 31-03-2010. Med virkning fra den 01-04-2010 ansættes kardiologiske assistenter som ventilatører, og der ydes tillæg efter § 7 (funktionstillæg C: Udvidet fagligt niveau).

 

§ 11. Uddannelse

 

For at opnå beskæftigelse som kardiologisk assistent kræves, at den pågældende har

  1. bestået 5. semester af lægevidenskabelig eksamen ved enten Københavns eller Syddansk Universitet eller bestået 6. semester ved Århus Universitet,
  2. gennemgået det af sygehusmyndighederne og Foreningen af Danske Lægestuderende godkendte ventilationskursus og
  3. gennemgået det af sygehusmyndighederne godkendte kursus for kardiologiske assistenter og specialtræning på sygehuset efter lægernes retningslinjer i overvågning og behandlingsprocedure for patienter med hjertesygdomme.

§ 12. Arbejdets art

 

Kardiologiske assistenters arbejde består i overvågning og behandling efter lægernes ordinationer af patienter med hjertesygdomme.

Derudover skal kardiologiske assistenter deltage i det almindelige sygeplejearbejde omkring patienten i det omfang, det skønnes forsvarligt af hensyn til pligterne som kardiologisk assistent.

 

§ 13. Løn

 

Kardiologiske assistenters pensionsgivende timeløn (31-03-2000 niveau) udgør: 

 

Dagtjeneste 

Aften- og natperioden 

                                               

118,48 kr.

128,00 kr.

  

Med virkning for perioden fra den 01-04-2009 til den 31-03-2010 udgør kardiologiske assistenters pensionsgivende timeløn (31-03-2000 niveau): 

 

 

Dagtjeneste 

Aften- og natperioden 

                                               

120,85 kr.

130,56 kr.

 

Som tjeneste i aften-/og natperioden regnes tjeneste, der påbegyndes tidligst kl. 14, og som strækker sig ud over kl. 17.

 

Kapitel 6. Fælles bestemmelser for holdtjeneste

§ 14. Holdtjeneste

 

Stk. 1.

  1. Sygeplejevikarernes/ventilatørernes arbejde kan bestrides af hold.
    Et døgns tjeneste dækkes af maksimalt 4 sygeplejevikarer/ventilatører.
  2. Kardiologi-/dialyseassistenters arbejde bestrides normalt af hold, hvoraf maksimalt 3 studenter dækker et døgns tjeneste. Et hold skal snarest og senest 4 timer efter rekvisition til et af Foreningen af Danske Lægestuderendes vagtbureauer påbegynde arbejdet på afdelingen.

 

BEMÆRKNINGER:

I tilfælde af at sygehuset ikke ønsker at rekvirere dialyseassistenter eller kardiologiske assistenter i hold, men én enkelt student, kan den pågældende ansættes for en periode af 8 timers varighed.

 
 
Stk. 2.

Ansættelse af sygeplejevikarer, ventilatører, dialyseassistenter og kardiologiske assistenter  i holdtjeneste finder sted med varierende arbejdstid.

Når en student i holdtjeneste i 3 på hinanden følgende måneder efter ansættelsesforholdets påbegyndelse har haft en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 8 timer eller derover giver vagtbureauet sygehuset/institutionen meddelelse herom. Hvis ansættelsesforholdet videreføres overgår studenten til ansættelse på funktionærlovens vilkår fra den 1. i den efterfølgende måned dog tidligst 7 dage efter at sygehuset/institutionen har modtaget meddelelse fra vagtbureauet. Anciennitet i forhold til opsigelsesvarsler mv. optjenes fra tidspunktet for overgang til ansættelse på funktionærlovsvilkår.

Der gives sygehuset mulighed for en (ansættelses)samtale med studenten forinden ansættelsesforholdet fortsættes med funktionærstatus.

Studenten ansættes ved det enkelte sygehus med tjeneste indtil videre ved den rekvirerende afdeling, men studenten kan i øvrigt forrette tjeneste ved hele sygehuset.

 

BEMÆRKNINGER:

Ved sygdom m.v. beregnes lønnen på grundlag af den gennemsnitlige løn op-tjent inden for de seneste 3 måneder.

Det præciseres, at studenten i ansættelsesforholdet er omfattet gældende af-tale og således ikke omfattes af generelle aftaler indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og KTO, bortset fra de i § 17 (ansættelsesbreve), §.18 (lønregulering), og § 21, stk. 8 (tilrettelæggelse af arbejdstiden) nævnte. Alle andre aftaler (herunder bl.a. aftaler om ferie og barsel m.v.) indgået med KTO er således ikke gældende for studenter omfattet af funktionærloven.

 

Såfremt arbejdstiden til enhver tid efter overgang til ansættelse på funktionærvilkår over en periode på 3 måneder ligger under 8 timer mistes studentens funktionærstatus.

For studenter, der omfattes af funktionærloven, gælder lovens opsigelsesvarsler både ved opsigelse fra sygehuset/institutionens side og fra studentens side. Indtil funktionærstatus er tillagt studenten, kan ansættelsesforholdet af begge parter bringes til ophør uden varsel.

Såfremt det rekvirerende sygehus/institution ikke kan finde anvendelse for studenten i opsigelsesperioden er vagtbureauet på sygehusets/institutionens vegne forpligtet til at søge anvist studenten beskæftigelse inden for aftalens område ved et andet sygehus/institution. Studenten er i opsigelsesperioden forpligtet til at påtage sig det af vagtbureauet anviste arbejde.

 

Stk. 3.

Studenterne i det enkelte hold forpligter sig kollektivt til, at der døgnet igennem altid er én i tjeneste. For denne forpligtelse ydes en betaling på 392,93 kr. – med virkning fra den 01-04-2009 431,44 kr. - pr. hold pr. døgn (31-03-2000 niveau). Såfremt holdet ikke har udført tjeneste i et fuldt døgn, eller det er aftalt, at holdet kun skal dække dele af et døgn, nedsættes betalingen forholdsmæssigt.

 

Stk. 4.

Inden for den enkelte tjeneste ydes betaling pr. påbegyndt kvarter. Der ydes ikke overarbejdsbetaling, men kun almindelig timeløn, selv om arbejdstiden forlænges ud over den normale arbejdstid.

Ved et holds tiltrædelse ydes betaling for mindst 3 timer til sygeplejevikarer/ventilatører i den første tjeneste.

 

BEMÆRKNINGER:

Opmærksomheden henledes på, at bestemmelserne, om at timelønnen afreg-nes pr. påbegyndt kvarter, bl.a. indebærer, at tiden for pålagt rapportgivning ved fratrædelse af en tjeneste medregnes som tjenestetid.

I tilfælde, hvor arbejdstiden forlænges ud over den normale arbejdstid, fordi afløseren ikke møder rettidigt, ydes der ikke overarbejdsbetaling.

 

§ 15. Løn under graviditetsorlov

Med virkning fra d. 01-04-2010 gælder følgende:

 

Stk. 1.

En kvindelig student, der er ansat i holdtjeneste, og som er ansat med opsigelsesvarsel, jf. § 14, stk. 2, har ret til fravær med løn

svarende til barseldagpengetimesats under graviditetsorlov i perioden fra den 8. til og med den 5. uge før forventet barsel. Lønnen pr. time svarer til den aktuelle barseldagpengetimesats. Timetallet beregnes på grundlag af det gennemsnitlige ugentlige timetal inden for de seneste 3 måneder, dog højst for 37 timer pr. uge. Lønnen er ikke pensionsgivende.

 

BEMÆRKNING:

Det kan ikke ydes løn under graviditetsorlov for orlov forud for den 01-04-2010.

 

Stk. 2.

Løn efter stk. 1 kan længst ydes indtil ansættelsesperiodens udløb.

 

§ 16. Barns 1. og 2. sygedag

 

Stk. 1.

For studenter, der arbejder i holdtjeneste og som er ansat på funktionærlovens vilkår, jf. § 14, stk. 2, gælder bestemmelserne i stk. 2-4.

 

Stk. 2.

Der kan gives hel eller delvis tjenestefrihed med løn til pasning af et sygt barn på dettes første - med virkning fra den 1. i måneden efter aftalens udsendelse til regionerne: eller anden - sygedag, hvis

  1. barnet er under 18 år, og
  2. har ophold hos den ansatte, og
  3. fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og
  4. det er foreneligt med forholdene på tjenestestedet.

Hvis den ansatte misbruger ordningen, kan adgang til fravær inddrages.

 

BEMÆRKNINGER:

I vurderingen af om der skal gives tjenestefrihed, indgår en afvejning af barnets alder og sygdommens karakter.

 

Stk. 3.

Der udbetales sædvanlig løn, dog ikke arbejdsbestemte og arbejdstidsbestemte tillæg.

 

Stk. 4.

Fravær efter denne bestemmelse regnes ikke som sygefravær.

 

Kapitel 7. Fælles bestemmelser for alle

§ 17. Ansættelsesbreve

 

Aftalen om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbreve) gælder (Regionernes OK-samling 11.21.1) .

BEMÆRKNINGER:

Foreningen af Danske Lægestuderendes vagtbureauer påtager sig på insti-tutionernes vegne at udfærdige ansættelsesbreve.

 

§ 18. Lønregulering

 

Løn og tillægsbetalinger, der er angivet i grundbeløb (31-03-2000 niveau), procentreguleres i henhold til aftale om lønninger for ansatte i regionerne (OK 21.03.1).

 

§ 19. Pension

 

Stk. 1.

For studenter oprettes pensionsordning i Lægernes Pensionskasse.

Det samlede pensionsbidrag udgør 2,7 % - med virkning fra den 01-04-2009 5,1 % - af den pensionsgivende løn, jf. §§ 3 og 6 og (til og med den 31-03-2010) §§ 10 og 13 og (med virkning fra den 01-04-2010) § 4, stk. 1, og § 7, stk. 1. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysninger herom.

 

Stk. 2.

Pensionsbidrag indbetales månedsvis bagud i tilknytning til lønudbetalingen til Lægernes Pensionskasse.

 

Stk. 3.

Ændringer i regulativer/vedtægter samt nye regulativer/vedtægter for pensionsordningerne skal godkendes af aftalens parter.

 

Stk. 4.

Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtræden kan normalt ikke finde sted, jf. pensionsregulativet.

 

§ 20. Funktionsbestemte tillæg

 

Stk. 1.

Til studenter, der rekvireres til tjeneste ved lukkede, sikrede afdelinger, ydes et særligt tillæg på 2,86 kr. pr. time (31-3 2000 niveau).

 

Stk. 2.

Til studenter, der rekvireres til tjeneste i patienters hjem, ydes et særligt tillæg på 1,77 kr. pr. opholdstime i hjemmet (31-3 2000 niveau).

 

Stk. 3.

Til og med den 31-03-2010 er følgende gældende: Til ventilatører med bestået børneventilatørkursus ydes et tillæg på 3,40 kr. pr. time (31-03-2000 niveau), når de rekvireres til ventilation af børn under 8 år.

 

BEMÆRKNINGER TIL STK. 3:

Med virkning fra den 01-04-2010 ydes i stedet tillæg efter § 7, stk. 1 (funk-tionstillæg C: Udvidet fagligt niveau).

 

§ 21. Arbejdstid og arbejdstidsbestemte tillæg

 

Stk. 1.

For effektiv tjeneste mellem kl. 17 og 06 betales et tillæg på 19,08 kr. – med virkning fra den 01-04-2009 19,94 kr. - pr. time beregnet pr. påbegyndt halve time (31-03-2000 niveau).

 

Stk. 2.

For effektiv tjeneste på lørdage mellem kl. 08 og 24 og på mandage mellem kl. 00 og 04 betales et tillæg på 22,65 kr. – med virkning fra den 01-04-2009 23,67 kr. - pr. time beregnet pr. påbegyndt halve time (31-03-2000 niveau).

For effektivt arbejde på mandage mellem kl. 04 og 06 betales tillægget, såfremt tjenesten påbegyndes kl. 00 eller tidligere.

Tillægget ydes ikke for timer, for hvilke der ydes tillæg efter stk. 3 (særlige dage) eller stk. 4 (søgnehelligdage).

 

Stk. 3.

For effektiv tjeneste på

  • søndage samt
  • juleaftensdag fra dagtjenestens påbegyndelse til kl. 24 og
  • 1. maj, grundlovsdag og nytårsaftensdag i tiden fra kl. 12 til kl. 24

betales et ikke-pensionsgivende tillæg på 50 % af (dagtjeneste)timelønnen, jf. §§ 3, 6 og (til og med den 31-03-2010) 10 og 13, for hver times tjeneste, beregnet pr. påbegyndt halve time.

 

Stk. 4. Søgnehelligdagstillæg

Studenter, der har haft beskæftigelse ved institutionen mindre end 6 arbejdsdage umiddelbart forud for en søgnehelligdag, betales for effektiv tjeneste på søgnehelligdagen et ikke-pensionsgivende tillæg på 100 % af (dagtjeneste)timelønnen, jf. §§ 3, 6 og (til og med den 31-03-2010) 10 og 13, for hver times tjeneste, beregnet pr. påbegyndt halve time.

Studenter, der har haft beskæftigelse ved samme institution i mindst 6 på hinanden følgende arbejdsdage (her indbefattet skemamæssigt fastlagt fridøgn, jf. stk. 7) forud for og i tilslutning til en søgnehelligdag, betales for effektiv tjeneste på søgnehelligdagen et ikke-pensionsgivende tillæg på 200 % af (dagtjeneste)timelønnen, jf. §§ 3, 6 og (til og med den 31-03-2010) 10 og 13, for hver times tjeneste, beregnet pr. påbegyndt halve time. 

 

Stk. 5.

For arbejde som sygeplejevikar ud over normal arbejdstid (i fast vagttjeneste 8 timer pr. dag), jf. dog § 14, betales et ikke-pensionsgivende tillæg på 50 % af (dagtjeneste)time-lønnen, jf. §§ 3, 6 og (til og med den 31-03-2010) 10 og 13, for hver times tjeneste, be-regnet pr. påbegyndt halve time.

Tillægget kan ikke ydes samtidig med tillæg efter stk. 4 (søgnehelligdagstillæg).

 

Stk. 6.

Sygeplejevikarer kan uden for normal arbejdstid pålægges rådighedstjeneste (vagt), jf. dog § 14.

Rådighedsvagt betales med 1/3 ikke-pensionsgivende (dagtjeneste)timeløn, jf. §§ 3, 6 og (til og med den 31-03-2010) 10 og 13, pr. vagttime.

Tilkald til effektiv tjeneste under rådighedsvagt opgøres pr. påbegyndt time. Flere tilkald inden for samme time honoreres ikke yderligere.

Effektiv tjeneste under rådighedsvagt betales med 1,5 ikke-pensionsgivende (dagtjeneste)timeløn, jf. §§ 3, 6 og (til og med den 31-03-2010) 10 og 13, pr. time. Der ydes ikke rådighedsvagtbetaling for effektive timer under rådighedsvagt.

 

BEMÆRKNINGER:

Opmærksomheden henledes på, at tiden for pålagt rapportgivning ved fra-trædelse af en tjeneste medregnes som tjenestetid.

 

Stk. 7.

Studenter har ret (og pligt) til et fridøgn uden betaling for hver periode på 6 arbejdsdage; dog kan fridøgnene i enkelte tilfælde forskydes af hensyn til tjenesten, f.eks. under aften- og nattjeneste.

 

Stk. 8.

Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden gælder (OK 11.05.0).

BEMÆRKNINGER:

Vagtbureauerne er ved jobanvisning forpligtet til at følge de vilkår, der følger af denne aftale.

 

§ 22. Annullering af aftalt tjeneste samt tilkald efter kl. 23 for fast vagttjeneste og kl. 24 for holdtjeneste

 

Stk. 1.

Såfremt en aftalt tjeneste for en student ikke kan udnyttes af institutionen, og såfremt institutionen ikke kan anvise den pågældende anden af nærværende aftale omfattet tjeneste, har studenten   medmindre tjenesten annulleres med et varsel på 4 timer forud for tjenestens påbegyndelse ret til løn for det antal timer, der var aftalt for den pågældende dag.

 

Stk. 2.

Ved tilkaldelse til tjeneste i natperioden efter kl. 23 vedrørende fast vagttjeneste og efter kl. 24 vedrørende holdtjeneste ydes der studenten betaling for en fuld tjeneste.

 

§ 23. Spisepause

 

Pause af mindre end ½ times varighed, hvorunder den ansatte står til rådighed og ikke kan forlade arbejdsstedet/institutionen, medregnes i arbejdstiden.

Andre pauser medregnes ikke.

 

BEMÆRKNINGER:

Ifølge Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af ar-bejdstiden, § 4, skal det sikres, at en ansat kan holde pause, hvis den daglige arbejdstid overstiger 6 timer.

Pausen placeres inden for arbejdstiden, således at formålet med pausen til-godeses.

 

§ 24. Tjenestedragt

 

Der ydes studenterne fri tjenestedragt (kittel). Hvor dette undtagelsesvis ikke lader sig gøre, eller hvor det af behandlingsmæssige grunde pålægges studenterne at benytte eget tøj, ydes et tillæg til timelønnen på 1,33 kr. (31-03-2000 niveau). Nævnte tillæg ydes også for tjeneste på søgnehelligdage og for overarbejde.

 

§ 25. Feriegodtgørelse

 

Der ydes feriegodtgørelse i henhold til ferielovens bestemmelser.

 

§ 26. Befordringsgodtgørelse

 

Såfremt tjenesten tiltrædes eller ophører, efter at kørsel med offentlige transportmidler er ophørt, ydes refusion af faktisk afholdte og behørigt dokumenterede udgifter til hyre-vognskørsel eller en passende godtgørelse for transport med eget befordringsmiddel, jf. protokollat nr. 1.

 

§ 27. Udenbys pleje

 

Stk. 1.

Ved udenbys pleje forstås, at tjenesten udføres på et sted, hvor studenten ikke kan benytte sin sædvanlige bolig.

 

Stk. 2.

Plejen beregnes fra afrejsen indtil tilbagekomsten. Der ydes rejsegodtgørelse til jernbane (2. klasse), eventuelt sovevogn, skib (1. klasse), transport af bagage samt nødvendig be-fordring. Såfremt studenten efter eget ønske forlader plejen inden udløbet af 2 måneder, betaler pågældende selv rejsen til sin bopæl.

 

Stk. 3.

I udenbys pleje stilles bolig til rådighed uden vederlag. Såfremt der ikke kan stilles bolig til rådighed for studenten, er pågældende, såfremt bopælen er beliggende i en afstand af 3 km eller derover fra institutionen, berettiget til kørselsgodtgørelse, eventuelt cykel-godtgørelse, efter de for tjenestemænd gældende regler. For deltidsbeskæftigede stilles der ikke bolig til rådighed, medmindre der i det enkelte tilfælde træffes særlig aftale herom.

 

§ 28. Manuel ventilation, udrykning m.v.

 

Stk. 1.

Ved medvirken ved manuel ventilation af åndedrætshæmmede patienter samt i de tilfælde, hvor pleje af patienter under nedkølingsbehandling eller varmebestråling medfører ulemper for personalet, beregnes hver times tjeneste som 1 1/4 time.

 

Stk. 2.

Ved deltagelse i udrykning (med ambulance eller helikopter) ydes en godtgørelse på 108,30 kr. pr. gang (31-3-2000 niveau).

Godtgørelsen ydes også i forbindelse med patientledsagelse, hvor transporten finder sted med helikopter.

 

§ 29. Voldgift

 

Enhver uenighed om forståelsen af nærværende aftale kan af hver af parterne søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift efter nedenstående regler:

Såfremt en af parterne forlanger det, skal striden søges bilagt ved et mæglingsmøde, der afholdes snarest muligt mellem parterne. Opnås der ikke ved denne mægling en løsning af striden, kan sagen af hver af parterne henvises til endelig afgørelse ved en voldgiftsret. Voldgiftsretten består af syv medlemmer, hvoraf tre vælges af Regionernes Lønnings- og Takstnævn og tre af Foreningen af Danske Lægestuderende, hvorefter disse i forening afgiver indstilling til Arbejdsrettens formand om udpegning af opmand. Indstillingen kan angive én eller flere personer til posten og kan være prioriteret.  Såfremt ingen af de herved indstillede udpeges, afgives så vidt muligt ny indstilling fra de seks medlemmer af den faglig voldgiftsret. Kan enighed om udpegningen ikke opnås, anmoder parterne Arbejdsrettens formand om at udpege en opmand.

 

BEMÆRKNINGER:

Udpegningen af opmand finder i øvrigt sted i henhold til reglerne herom i § 25, stk. 3, § 26, stk. 2, og § 27 i Lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, så længe disse bestemmelser er gældende.

 

Kapitel 8. Vagtbureauer

§ 30. Vagtbureauer

 

De i § 1 nævnte vagtbureauer påtager sig at anvise sygeplejevikarer, ventilatører, dialy-seassistenter og kardiologiske assistenter i fornødent omfang. Bureauerne skal i videst muligt omfang efterkomme eventuelle anmodninger om anvisning af bestemte studenter.

Al lønafregning over for studenterne foretages af bureauerne på grundlag af arbejdssedler, som studenterne selv udfylder, og som af institutionerne (vedkommende arbejdsleder) forsynes med attestation vedrørende studenternes tjeneste. Vagtbureauerne er berettiget til for studenter, der udfører holdtjeneste, at udbetale de i § 3 eller 6 (eller til og med den 31-04-2010 § 10 eller 13), § 21, stk. 1, 2, 3 og 4, og § 14, stk. 3, nævnte lønninger og tillæg efter en gennemsnitsudregning.

Den enkelte institution skal i forhold til andelen i lønomsætningen refundere de udgifter, bureauerne har haft i forbindelse med:

  1. Afholdelse af kurser for sygeplejevikarer, ventilatører og dialyseassistenter, samt efteruddannelseskurser for ventilatører i børneventilation og i hjemmeventilation.
  2. Kursusgodtgørelse til studenter, der indenfor et år efter at have gennemgået sygeplejevikarkurset har været beskæftiget i mindst 200 arbejdstimer som sygeplejevikar. Godtgørelsen udgør lønnen for 36 timers dagtjeneste, jf. § 3. Til studenter, der den 01-04-2010 eller senere har påbegyndt sygeplejevikarkursus og godtgøres for gennemgået kursus efter foranstående regler, udgør godtgørelsen lønnen for 41 timers dagtjeneste. Godtgørelsen er ikke pensionsgivende.
  3. Kursusgodtgørelse til studenter, der inden for et år efter at have gennemgået ventilatørkurset har været beskæftiget i mindst 200 arbejdstimer som ventilatør. Godtgørelsen udgør lønnen for 16 timers dagtjeneste, jf. § 6. Til studenter, der den 01-04-2003 eller senere har påbegyndt ventilatørkursus og godtgøres for gennemgået kursus efter foranstående regler, udgør godtgørelsen lønnen for 20 timers dagtjeneste. Godtgørelsen er ikke pensionsgivende.
  4. Kursusgodtgørelse til studenter, der inden for et år efter at have gennemgået efter-uddannelseskurset for ventilatører i børneventilation har været beskæftiget i mindst 100 arbejdstimer som børneventilatør. Godtgørelsen udgør lønnen for 12 timers dagtjeneste, jf. § 6. Godtgørelsen er ikke pensionsgivende.
  5. Kursusgodtgørelse til studenter, der inden for et år efter at have gennemgået et af sygehusmyndighederne godkendt dialysekursus har været beskæftiget i mindst 200 arbejdstimer som ventilatør. Godtgørelsen udgør lønnen for 14 timers dagtjeneste, jf. § 6 og (til og med den 31-03-2010) § 10. Godtgørelsen er ikke pensionsgivende.

Vagtbureauet i København fremsender løbende kontoudtog til den enkelte institution. Det kan mellem bureauet og den enkelte institution aftales, at institutionen indbetaler acontobeløb.

Som administrationsgebyr betaler den enkelte institution a conto 9 % af løn-omsætningen.

Den enkelte institution skal i forhold til andelen i lønomsætningen refundere de udgifter, bureauet har haft i forbindelse med betalingen til ventilatører for disses vagtforpligtelser. (Der vil konstant i alle døgnets timer være pålagt en student en vagtforpligtelse. Vagtopgaven med tilhørende aktiviteter honoreres med 1/3 ikke-pensionsgivende (dagtjeneste) timeløn pr. vagttime).

Antallet af stillinger ved vagtbureauet og disse stillingers art fastsættes på det af arbejdsgiverparterne godkendte budget.

Vagtbureauets personale ansættes og afskediges inden for de rammer, der er fastsat i det af arbejdsgiverparterne godkendte budget.

Ansættelse og afskedigelse af vagtbureauets daglige leder sker under forbehold af ar-bejdsgiverparternes godkendelse.

Forslag til budget for vagtbureauet udarbejdes af bureauet i en af arbejdsgiverparterne fastsat detaljeringsgrad. Budgetforslaget indsendes til godkendelse hos arbejdsgiverparterne senest 3 måneder forud for et regnskabsårs påbegyndelse. Arbejdsgiverparternes godkendelse meddeles senest 2 måneder efter forslagets modtagelse.

Vagtbureauet forpligter sig til nøje at overholde det af arbejdsgiverparterne godkendte budget samt at indhente fornøden godkendelse til uforudsete udgifter, forinden disse afholdes.

Vagtbureauet er forpligtet til løbende at foretage budgetkontrol.

Vagtbureauets virksomhed underkastes revision af Region Hovedstaden.

Det enkelte års regnskab indsendes til Region Hovedstaden senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning i en af Region Hovedstaden fastsat detaljeringsgrad.

Region Hovedstadens godkendelse af regnskabet meddeles senest 2 måneder efter dets modtagelse under forudsætning af, at regnskabet indsendes til godkendelse senest den 1. april efter regnskabsårets afslutning.

Efter Region Hovedstadens godkendelse af regnskabet udlignes et eventuelt underskud/overskud.

Udgifter i forbindelse med driften af vagtbureauet i København vil være at afholde af arbejdsgiverne i indtil 6 måneder efter, at det er konstateret, at der ikke kan opnås enighed om en fornyelse af aftalen.

Vagtbureauerne i Århus og Odense fremsender kontoudtog til den enkelte institution.

Som administrationsgebyr betaler den enkelte institution 11 % for så vidt angår Vagtbureauet i Århus og 12 % for så vidt angår Vagtbureauet i Odense. Administrationsgebyret i Århus og Odense beregnes af hele lønomsætningen.

 

Kapitel 9. Aftalens ikrafttræden og opsigelse

§ 31. Ikrafttræden og opsigelse

  

Stk. 1.

Aftalen har - hvor intet andet er nævnt - virkning fra den 01-04-2008.

 

Stk. 2.

Aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31-03-2011.

Selv om aftalen er opsagt eller udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden aftale træder i stedet eller arbejdsstandsning er iværksat efter tilsvarende regler, som er anført i forligsmandens mæglingsforslag af den 28-03-1973, afsnit D, pkt. e.

 
København, den 10. september 2009

  

For Regionernes Lønnings-
og Takstnævn,

Thorkild Rotenberg

For Foreningen af
Danske Lægestuderende,

Morten Andresen

 

 


Protokollat nr. 1 vedrørende befordringsgodtgørelse

 

Aftalens parter er enige om, at den i aftalens § 26 anførte "passende godtgørelse for transport med eget befordringsmiddel" for studenter, der udgår fra vagtbureauet i København, udgør et beløb svarende til 20 km kørsel i henhold til satsen “kørsel i henhold til bemyndigelse”, jf. aftalen med Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte om godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser (OK 21.14.1).

 


Protokollat nr. 2 vedrørende holdledertillæg

 

Aftalens parter er enige om, at der gennem vagtbureauerne kan udbetales månedlige tillæg til holdledere for de i måneden fungerende hold af sygeplejevikarer, ventilatører, dialyseassistenter og kardiologiske assistenter. Holdledertillægget udgør 1001,59 kr. pr. måned (31-03-2000 niveau).

Udgiften til holdledertillæg fordeles på de enkelte institutioner i forhold til disses andel af lønomsætningen til studenter, der udfører holdtjeneste.

 


Protokollat nr. 3 vedrørende udgifter ved uddannelse af studenter med tillidsposter i Foreningen af Danske Lægestuderende

  1. Mellem Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn er der enighed om, at der udredes et bidrag pr. præsteret arbejdstime af sygeplejevikarer, ventilatører, dialyseassistenter og kardiologiske assistenter som beskæftiges ved regionale institutioner.
     
  2. Bidraget anvendes til finansiering af FADL's udgifter ved uddannelsen af studenter med tillidsposter i foreningen.
     
  3. Bidraget udgør 31,9 øre (med virkning fra den 01-04-2009 33,1 øre og fra den 01-04-2010 33,9 øre) pr. præsteret arbejdstime.
     
  4. Bidragene indbetales til FADL via vagtbureauerne, som fremsender kontoudtog til den enkelte institution.
     
  5. Senest den 1. maj hvert år sender FADL til Regionernes Lønnings- og Takstnævn et regnskab over de i det foregående regnskabsår (1. januar   31. december)
     
    1. modtagne midler, jf. nr. 3, samt
    2. anvendelsen af de modtagne midler.

    Regnskabet skal være revideret af en statsautoriseret eller registreret revisor.


    Protokollat nr. 4 vedrørende afregning for sygedagpenge, kursusudgifter, vagtopgaver i vagtbureauet i København og holdledertillæg

      

    1. Sygedagpenge/fuld løn under sygdom

    Vagtbureauerne opkræver hver måned/lønkørsel institutionerne de nettoudgifter vagtbureauet har afholdt til dagpengeordningens finansiering. Udgifterne fordeles på institutio-nerne pr. præsteret studenterarbejdstime. Herudover opkræves den enkelte instituti-on/afdeling differencen mellem sygedagpenge og den fast påregnelige løn for de studenter, der er ansat med opsigelsesvarsel. Vagtbureauerne søger refusion fra bopælskommunen for sygedagpenge, jf. dagpengelovens § 4.

    Til dækning af administrationen af sygedagpenge opkræves det for vagtbureauet aftalte administrationsgebyr.

     

    1.1 For ansatte uden opsigelsesvarsel

    Vagtbureauerne administrerer dagpengeordningen for vikarer uden opsigelsesvarsel i henhold til de i dagpengeloven fastsatte regler, dog kan en sygemeldt student, som ikke opfylder betingelserne i § 3, alligevel få udbetalt dagpenge, hvis studenten har været beskæftiget gennem vagtbureauerne inden for de sidste 4 uger før fraværet i overensstem-melse med § 9, jf. dog §§ 22 og 23.

     

    1.2 For ansatte med opsigelsesvarsel

    Vagtbureauerne administrerer fuld løn under sygdom (den fast påregnelige løn) for de studenter, der er ansat med opsigelsesvarsel.

    Institutionen/afdelingen betaler til vagtbureauet differencen mellem sygedagpenge og den fulde løn.

    Udgifter til løn under graviditetsorlov, jf. § 15, fordeles på institutionerne (alle brugerne af vagtbureauet) pr. præsteret studenterarbejdstime.

     

    2. Kursusudgifter, vagtforpligtelse i vagtbureauet i København og holdledertillæg

    Vagtbureauernes udgifter til:

    • kurser og kursusgodtgørelse, jf. aftalens § 30
    • betaling af ventilatører for disses vagtforpligtelse (vagtbureauet i København), jf. aftalens § 30, samt
    • holdledertillæg, jf. aftalens protokollat nr. 2,

    kan udfaktureres månedligt som en kursusprocent beregnet ud fra det forudgående års kursusudgifter, rådighedsbetaling og betaling af holdledertillæg. 


    Protokollat nr. 5 vedrørende efteruddannelse af studenter, der har gennemgået sygeplejevikarkursus

     

    Mellem Foreningen af Danske Lægestuderende og Regionernes Lønnings- og Takstnævn er der enighed om, at der udredes et nærmere aftalt beløb til efteruddannelse.

    Ved forhandlingsprotokol af 13-12-1995 blev det mellem FADL og Amtsrådsfor-eningen aftalt med virkning fra den 01-01-1996 at etablere supplerende lektioner (i forlængelse af FADL's SPV- og VT-kurser m.v.), hvor der kan vælges mellem en række emner, hvis indhold fastlægges fra år til år efter de aktuelle behov, f.eks. i terminal pleje, gerontopsykiatri samt smitsomme sygdomme. Efteruddannelsespuljen blev fastsat til 0,120 mio. kr.

    Ved forhandlingsprotokol af 20-11-2002 blev efteruddannelsespuljen med virkning fra den 01-01-2003 omregnet til grundbeløb 132.200 kr. (31-03-2000 niveau) og således at puljen fra denne dato procentreguleres efter aftalen om lønregulering.

    Med virkning fra den 01-04-2009 forhøjes efteruddannelsespuljen med 184.300 kr. til 316.500 (31-03-2000 niveau).

    Midlerne fordeles efter de enkelte vagtbureauers omsætning til brug for supple-rende kompetencegivende kursusforløb. Indholdet kan fastlægges i samråd med sygehusene fra år til år efter de aktuelle behov, f.eks. i CPAP, AKLS (avanceret genoplivning, kommunikation, ledelse og samarbejde), kardiologi, EKG, psykiatri samt infektionsmedicin mm.  FADL tilser at kurserne afholdes efter ovenstående principper.

    Vagtbureauerne i Århus, Odense og København er forpligtet til hvert år at indsende dokumentation for midlernes anvendelse til FADL, som på denne baggrund en gang årligt pr. den 1. maj fremsender et regnskab samt oversigt over afholdte kurser til Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

     

     

    Overenskomst 2008

    Spørgsmål?

    Kontakt Hovedforeningens sekretariat med spørgsmål om din overenskomst.