Universitetsansattes løn og overenskomst

Som studerende har du rig mulighed for at blive ansat på Universitetet eller tilknyttede institutioner, som Center for Klinisk Uddannelse (CEKU), Medicinsk Museion mm.

På de sundhedsvidenskabelige fakulteter der nemlig en lang tradition for at bruge lægestuderende som studenterstudievejledere, præparatfremstiller, demonstratorer eller studiesalsvagter.

 

Overenskomsten

FADL forhandler sammen med Studenterunderviserens Landsforbund (SUL) overenskomst med Finansministeriet for studerende ansat med universitetet som arbejdsgiver.

Overenskomsten finder blandt andet anvendelse for studerende ansat som:

  • Instruktorer
  • Timelønnede hjælpelærere
  • Undervisningsassistenter
  • Studenterstudievejledere (faglige vejledere)
  • Demonstratorer
  • Præparatfremstillere
  • Studentermedhjælp (ny stillingsbetegnelse, tidligere tekniske assistenter)

Meget ofte anvender institutionerne andre stillingsbetegnelser for en eller flere af de ovenstående stillinger. Er du i tvivl om, hvordan du er ansat, hvad du er ansat som, eller vil du bare høre, om dit arbejde kan blive omfattet af overenskomsten, så kontakt FADL.

Den nuværende overenskomsten er gældende for perioden 1. april 2008 til 31. marts 2011. Den kan du læse ved at følge henvisningen i venstre kolonne.