Fejl i meddelelse fra Københavns Universitet

28. august 2008

 

FADL er blevet kontaktet af en række studerende, som følge af eksamens-kontorets meddelelse til studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, herunder også de lægestuderende, der forventer at afslutte deres uddannelse i juni 2009. 

Eksamenskontorets meddelelse indeholder desværre flere væsentlige fejl:

  • Der er ikke tale om "Turnus" længere - det hedder Klinisk Basis Uddannelse (KBU).
  • Der er ikke noget krav om, at den studerende "skal" tilmelde sig den kliniske basisuddannelse lige efter endt uddannelse. Der er et krav om, at den studerende senest to år efter kandidatuddannelsen skal tilmelde sig den kliniske basisuddannelse jf. bekendtgørelse om lægers kliniske basisuddannelse § 9, stk.2
  • Man kan ikke tilmelde sig basisuddannelsen på punkt.ku, som der skrives. Bindende tilmelding sker via Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Tilmelding på punkt.ku er ikke bindende.

FADL har gjort opmærksom på fejlene over for studiechef Martin Stampe Noer, som har lovet at se på sagen.