Udmeldinger om 4-års-reglen ved lægemødet 2008

25. april 2008

Ved årets lægemøde i Herning kom både Lægeforeningens Formand Jens Winther Jensen og Minister for Sundhed og Forebyggelse Jacob Axel Nielsen ind på 4-års-reglen.

Hele området vedr. den lægelige videreuddannelse var dog reduceret til kortvarige vedhæng til i øvrigt fyldige taler.

 

En overflødig regel

Jens Winther Jensen gav udtryk for at man nu burde lade den nye kliniske basisuddannelse komme til sin ret, og at 4-års-reglen i øvrigt var overflødig og burde skæres væk:

Men hensyn til den forkætrede fire-års regel kan jeg love, at vi holder skarpt øje med, at der ikke er nogen, der kommer i klemme med deres uddannelse på grund af denne regel, som vi mener er overoverflødig.

 

Denne kommentar blev dog hurtigt undsagt af ministeren, der takkede Lægeforeningen for deres opbakning til reglen - en gestus der mest af alt mindede om en pæn påmindelse til Lægeforeningen om at ikke at falde ud af geled:

Omlægningen af speciallægeuddannelsen trådte som bekendt i kraft den 1. februar i år. Jeg havde ikke været minister længe, før jeg blev bekendt med, at særligt 4-års-reglen blev debatteret livligt. Jeg vil gerne takke for Lægeforeningens opbakning i den forbindelse. Og samtidig vil jeg understrege, at jeg er helt enig med formanden i, at reformen skal ses som en ’samlet pakke’, og naturligvis skal statslige og regionale myndigheder også leve op til aftalen. 

 

Læs begge beretninger i deres helhed ved at følge henvisningerne i højre kolonne.