Københavns Kredsforening har fået ny formand - Troels Dolin, der læser på 9. semester. Troels har været med i FADLs Repræsentantskab siden 2006, i Hovedforeningens Bestyrelse fra 2006-2007 og har siden 2008 været med i Bestyrelsen i Københavns Kredsforening. Han har desuden været aktiv i Medlemsfordelsudvalget og ser det som vigtigt, at FADL kan tilbyde mere end vagter.
Troels glæder sig til at starte det spændende arbejde, som formandskabet indebærer og vil blandt andet arbejde for:
- at foreningsdelen i FADL bliver styrket, så FADL kan tilbyde mere end bare arbejde via Vagtbureauet
- at FADL fortsat er en forening, der arbejder for bedre løn og bedre arbejdsforhold
- at FADL fortsat er en økonomisk bæredygtig forening
- at FADL fortsat markerer sig i relevante sundhedspolitiske debatter, som f.eks. 4-års reglen.
Troels Dolin ser frem til et forhåbentlig produktivt foreningsår i Københavns Kredsforening.