Ligegyldigt hvor i sundhedsvæsenet, du tager et lægevikariat eller lignende arbejde, vil du på et eller andet tidspunkt stå over for den psykiatriske patient eller en psykiatrisk problemstilling. Nogle gange vil du have god tid til at forberede dig på opgaven, andre gange skal du handle hurtigt – og dertil vil du få brug for nogle klare og enkle retningslinier til at navigere i psykiatriens verden.
Beskrivelse af kursets praktiske og teoretiske indhold
Kurset vil gennem overordnede teoretiske principper, kommunikationstræning – herunder konflikthåndtering – og praktiske scenarier forberede dig på mødet med de hyppigste psykiatriske problemstillinger og give dig nogle redskaber til at handle så hurtigt og korrekt som muligt.
Kursets formål er at gennemgå de hyppigst forekommende problemstillinger inden for psykiatri, man møder som lægevikar. Der lægges vægt på aktiv deltagelse fra kursisterne
- Psykiatriske grundprincipper, teoretisk og praktisk gennemgang af hyppigste diagnoser
- Lægens rolle i psykiatrien
- Den psykiatriske indlæggelse og den psykiatriske ”skade”
- Tvang, herunder praktisk udfyldelse af tvangsprotokoller og ”røde og gule papirer”
- Konflikthåndtering, herunder den voldelige patient
- Vagtarbejdet i psykiatrien, herunder introduktion til instrukser og medicinering
- Casetræning og diskussion
Målgruppen, herunder specielle krav til deltagerne
Kurset er primært rettet mod studerende, som skal have et psykiatrivikariat, vikariat på skadestue eller andre akutte afsnit, studerende fra 10. semester, eller som turnusforberedende kursus især mhp. skadestuearbejde.
Tid og sted for kurset
Kurset finder sted den 17.04. - 18.04. 2008 kl. 17.00-21.00 begge dage.
Kursusunderviser
Læge Kristine Sarauw Lundsgaard.