Flere lægestuderende på KU – behov eller kassetænkning?

09. november 2007

Københavns Universitet meldte i sidste uge ud, at der kunne uddannes mindst 100 lægestuderende mere om året i København. Den udmelding er - på trods af mange kritiske bemærkninger - i denne uge blevet fulgt op af endnu en bekræftende udmelding fra den sundhedsvidenskabelige dekan, Ulla Wæver. Udmeldinger, der desværre virker mere som politisk kassetænkning, end sund fornuft.

Dimensioneringen af lægeuddannelsen har været styret af Sundhedsstyrelsens lægeprognoser og udmeldingen fra Københavns Universitet kommer på et tidspunkt hvor Sundhedsstyrelsen ikke anbefaler et øget optag. Det forekommer derfor ulogisk at Københavns Universitet forsøger at øge optaget på trods af lægeprognoser der ikke har givet Sundhedsstyrelsen anledning til anbefaling om dette.

Hvis Københavns Universitet mener, at de bedre end dimensioneringsudvalgets kan vurdere behovet for læger i fremtiden mangler de at forklare hvorfor deres prognoser er bedre end Sundhedsstyrelsens.

 

Kvantitet frem for kvalitet?

Hvordan Københavns Universitet kan uddanne flere læger uden at forringe uddannelsen markant kommer Universitetet ikke med noget bud på.
Dette kan undre når man kigger på klinikkapaciteten på studiet. Når man ser på kapaciteten virker udmeldingen direkte grotesk. Kliniksemestrene på KU er allerede overtegnet hvilket betyder dårligere forhold for de studerende og i sidste ende ringere læger og dårligere patientbehandling.

I studienævnet - hvor udmeldingen ikke har været diskuteret - er man forundrede over at man fra Universitetes side kommer med forslaget på et tidspunkt hvor man allerede mangler klinikpladser.
Jens Helby, næstformand i studienævnet for medicin ved Københavns Universitet beskriver konkret situationens alvor. "Til foråret forventer vi 241 studerende på et enkelt semester, men har kun praktikpladser til 216".
Hvor Universitetets ledelse ser den ekstra kapacitet og hvordan Universitet vil skaffe flere klinikpladser står hen i det uvisse. Vil de inddrage sommermånederne hvor afdelingerne er affolkede og uden den fornødne uddannelseskapacitet? Vil de skære yderligere i den i forvejen meget korte kliniske del af uddannelsen? Skal mere af undervisningen flyttes til - den nu – forkortede turnus?

I forvejen bliver de københavnske studerende sendt til sygehuse over hele Sjælland, Nykøbing Falster, Bornholm og nu også Sverige. Hvad bliver det næste? Skal de danske studerende sendes i Klinik i Tyskland eller andre lande?

Lægestudiet er en kombination af den akademisk/teoretiske uddannelse og det klassiske mesterlære der meget har været brugt specielt i kirurgien. Det er netop kombinationen af den teoretiske viden, de praktiske kompetencer og den gode kommunikation der kendetegner den gode læge. De praktiske færdigheder / kliniske procedurer – lægens håndgreb – skal tillæres ved klinisk træning. Det er derfor vigtigt at klinikstederne har de fornødne lægelige resurser til at varetage den daglige undervisning. Vi ser desværre allerede, at disse forhold ikke er til stede på mange af afdelingerne.

Ikke bare går det ud over de kliniske færdigheder også den kommunikative træning der er essentiel for enhver læge bliver nedprioriteret. Læge – patientkontakten er ellers i den senere tid blevet opprioriteret da vigtigheden af denne i stigende grad bliver prioriteret.

Studienævnes studenterrepræsentanter er meget betænkelige ved situationen og stiller spørgsmål ved kapacitetsproblematikken. Sabrina Eliasson – studenterrepræsentant i studienævnet udtaler ”Hospitalsafdelingerne, hvor de studerende får deres praktiske uddannelse er allerede presset til det yderste, og et øget optag vil forringe kvaliteten af de praktiske ophold, specielt i fag som pædiatri, gynækologi og obstetrik, samt psykiatri. Et øget optag vil betyde at alle vil få kortere kliniske ophold og ambitionsniveauet skrues ned”.  

 

Universitetets motivation

Hvad driver Københavns Universitet til den slags politiske udmeldelser? Vi kan kun frygte at det er den øgede bevilling der følger med det større optag der driver Universitetet. Hvis dette er tilfældet er det ikke uanstændigt, men også samfundsøkonomisk uansvarligt at øge optaget. Dette er netop grunden til at universiteterne ikke selv styrer optaget.

Politisk er det et smart træk - "lægemanglen" er meget omtalt i medierne og mange vil nok se meget positivt på ideen. Desværre er det speciallæger og ikke yngre læger der mangler hvorfor meroptaget ikke vil have nogen reel effekt. Politikerne har for tiden en tendens til at se løsninger som ventetidsgarantier og flere læger som svaret på alt. Lad os håbe at vi efter valget ser nogle visionære politikere der tør tænke længere end deres egen embedsperiode.

Spørgsmålet er om Københavns Universitet virkelig vil sælge ud af den traditionelt gode undervisning og stoltheden ved at uddanne gode læger for ussel mammon?

Dekanens udmelding bygger på ønsket om flere penge – ikke på fakta, men urealistiske ideer om kortere og mere kompakte kliniske ophold. Det lægevidenskabelige studie sigter på at uddanne dygtige og kompetente læger, men Københavns Universitet lægger med denne plan op til at forringe uddannelsen i en sådan grad at det måske ikke længere er muligt.

FADL er ikke imod flere lægestuderende på landsplan hvis det er Sundhedsstyrelsens anbefaling og der er kapacitet til det. Vi kan dog ikke gå ind for et øget optag uden denne anbefaling – og slet ikke når det samtidig medfører et dyk i kvaliteten af undervisningen og dermed de færdige læger.

 

Infoboks

Under sundhedsstyrelsen findes et permanent udvalg kaldet dimensioneringsudvalget. Udvalget hører under det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse og der er repræsentanter for Sundhedsstyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, de regionale råd for lægers videreuddannelse, Amtsrådsforeningen, H:S, Dansk Medicinsk Selskab og lægeforeningen.

 

Udvalget har ikke indstillet til et øget optag.

 

 

 

Kontakt

Formand, Hovedforeningen
Kristin Julia Steinthorsdottir
Tlf.: 3166 6112
kristin@fadl.dk