I forbindelse med lægeforeningens konference om den prægraduate uddannelse, har uddannelsespolitisk udvalg (UPU) under FADL udarbejdet følgende oplæg til styrkelse af de kliniske ophold på lægestudiet.

 

Klinikophold

Det største problem vi som studerende møder i den prægraduate kliniske uddannelse er, at denne alt for ofte styres af tilfældigheder.

Mens der findes mange dygtige og engagerede kliniske lektorer, er der stor forskel på både mængden og kvaliteten af den undervisning studerende tilbydes under de kliniske ophold. Hertil kommer, at den studerendes rolle i det daglige hospitalsarbejde ofte er for dårligt defineret og struktureret.

Der bør være mere formaliserede krav til, hvad klinikopholdene skal indeholde, og til hvilke kompetencer den enkelte studerende skal erhverve sig. Selvom man ikke må negligere nødvendigheden af, at de studerende deltager aktivt og opsøgende, bør der placeres et klart ansvar for struktureringen af indlæringsprocessen under klinikopholdene. Kun når denne struktur er på plads giver det mening at tale om at de studerende skal påtage sig ansvaret for egen læring.

Ansvaret for struktureringen er i sidste instans universiteternes, men bør uddelegeres til hospitals- og afdelingsledelserne. Hvis disse kan stilles til ansvar for indlæringen, vil det være muligt at få uddannelsen reelt prioriteret i den kliniske dagligdag. Der bør i den forbindelse implementeres metoder til at måle, hvorvidt de studerende har fået tilstrækkeligt ud af deres kliniske ophold.

 

Formål

De kliniske ophold har to hovedformål. For det første skal de studerende introduceres til lægerollen så de starter en tilvænning mod denne. Dette kan i princippet ske på en hvilken som helst afdeling. For det andet skal der opnås nogle basiskompetencer, som man forventes at besidde og videreudvikle efter studiet. Alle studerende skal derfor opleve akutmodtagelser og skadestuer, så de stilles overfor uvisiterede patienter og lægelige standardprocedurer.

 

Nationale standarder

Da alle nyuddannede læger skal fungere i det samme sundhedsvæsen, og da den kliniske basisuddannelse skal kunne fungere som en direkte forlængelse af den prægraduate uddannelse, bør klinikopholdenes formål udarbejdes nationalt.

Disse nationale standarder skal herefter samles i en national logbog. Til udarbejdelsen bør oprettes et nationalt råd for den prægraduate lægelige uddannelse. Rådet skal bestå af en blanding af aftagere, uddannelsesinstitutioner samt fremtidige og nuværende læger. Derfor foreslår FADL følgende sammensætning:

2 repræsentanter fra hvert universitets medicinske studienævn (1 VIP og 1 studerende)

2 repræsentanter fra Dansk Medicinsk Selskab

1 repræsentant fra Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse

1 repræsentant fraYngre Læger

1 repræsentant  fra Foreningen af Danske Lægestuderende

1 repræsentant fra Sundhedsstyrelsen

5 repræsentanter fra sygehusejerne (1 fra hver region)

Logbogen skal indeholde de kliniske kompetencer, der forventes af den nyuddannede læge, og alle studerende skal have et eksemplar. Ansvaret for at logbøgerne udfyldes i løbet af studiet skal ligge hos universiteterne. Logbogens elementer kan så fordeles på forskellige klinikperioder. Herefter kan man i den kliniske basisuddannelse (turnus) arbejde videre ud fra logbogen, således at den enkelte læge ikke skal tilegne sig de samme kompetencer flere gange.

 

Valg af kliniksted

Studerende skal kun sendes ud på afdelinger, der har kapacitet og vilje til at modtage dem. De udarbejdede kapacitetsmål skal overholdes. De studerende skal før opholdet have tilsendt information om den afdeling de skal være på. Gennem studiet skal sikres bred kontakt med de forskellige specialer via, ophold på både medicinske, organkirurgiske og ortopædkirurgiske afdelinger. Herudover skal der være ophold i almen praksis og i psykiatrien. Der bør også afsættes tid til mindst en valgfri klinikperiode, hvor den enkelte studerende kan vælge et specifikt lægeligt område efter interesse.

De valgfrie perioder og den brede kontakt til sundhedsvæsnet er særlig væsentlige efter reformen af den lægelige videreuddannelse. Her forventes de kommende læger at vælge speciale langt hurtigere end tidligere. Derfor må både valggrundlag og mulighed for at afprøve specifikke interesseområder opprioriteres. Herudover må den brede forståelse at et sammenhængende sundhedsvæsen sikres allerede på studiet.

 

Forberedelse

De kliniske kompetencer skal tilegnes efter en teoretisk/praktisk undervisning og under supervision. Derfor bør universiteterne før påbegyndelsen af ethvert klinikophold sørge for obligatorisk færdighedsundervisning i de kliniske kompetencer, der skal erhverves på det givne ophold. Denne færdighedsundervisning skal suppleres med undervisningsdage i løbet af klinikperioden.”Bed side” undervisning bør også være en del af ethvert klinikophold. Undervisningen bør lægges i de perioder, hvor der er mindst studenterrelevant klinisk arbejde på de enkelte afdelinger.

Før klinikopholdene påbegyndes skal afdelingerne modtage præcis information fra universiteterne om, hvilke kompetencer de studerende skal erhverve sig, og den teoretiske undervisning bør standardiseres. Universiteterne skal opstille lister over emner, der som minimum skal dækkes, og timetal der skal opfyldes.

Det bør endvidere sikres, at de penge hospitalerne får for uddannelse følger den enkelte studerende helt ud på afdelingsniveau. Disse midler skal anvendes til at sikre gode uddannelsesmæssige rammer – f.eks ved oprettelse af færdighedslaboratorier, indkøb af studenterkaldere og anskaffelse af undervisningsmateriale.

Endelig skal de studerende tilbydes relevante vaccinationer – herunder specielt mod hepatitis – før det første klinikophold påbegyndes og det skal sikres, at de studerende er dækket af passende forsikringer.

 

Strukturering af opholdet

De studerende skal indskrives i afdelingens ugeplan. I planlægningen er det vigtigt, at hver studerende i løbet af opholdet følger forskellige funktioner på afdelingen, og der skal fokuseres på de funktioner, hvor aktiv deltagelse i arbejdet er mulig. De studerende bør sikres træning i at modtage en uvisiteret patient og i at gå stuegang, og de bør have mulighed for, som assistenter, at deltage aktivt i operationer. Det skal ligeledes sikres, at de kommer i kontakt med logbogens elementer. Aften- og weekendarbejde bør være frivilligt.

 

Ansvar i indlæringen

I selve læringssituationen skal de studerende stilles overfor et ansvar, der passer til deres niveau. Når man er i klinik på de tidlige semestre skal ansvaret altså være begrænset, mens studerende på anden del af uddannelsen skal have mulighed for selv at tage imod patienter. Således sikres at man som nyuddannet læge har en rimelig erfaring i dette. Indlæringen skal dog stadig foregå under supervision, og det er altid lægen, der har det endelige ansvar for patientbehandlingen. Afdelingernes læger bør sættes ind i, hvad der ved opholdets start kan forventes af de studerende og hvilke kompetencer de forventes af erhverve under opholdet. På den måde bliver de to parter i stand til at bruge hinanden bedre, og indlæringen lettes. På dette niveau er det de enkelte læger og de studerendes fælles ansvar, at komme igennem logbogens punkter.

Det skal understreges, at selvom de studerende i nogle tilfælde bliver en ekstra arbejdskraft må de ikke som udgangspunkt betragtes som sådan. Det væsentlige er, at de placeres i funktioner der opfylder læringskravet, og ikke efter hvor afdelingerne mangler folk. Endvidere skal de til enhver tid skal have en færdiguddannet læge til at støtte sig og til at give feedback på udførte opgaver.

Det er afgørende, at afdelingens læger er klar over, at de studerende er blevet placeret på ugeplanen. Desuden er det afgørende, at der opbygges en kultur, hvor der bliver taget godt imod studenterne og hvor læringsprocessen er en naturlig del at hverdagen. Det noteres, at man må forvente en vis interesse i og evne til at undervise hos læger ansat på universitetshospitalerne.

 

Nytænkning

I bestræbelserne på at forbedre kvaliteten af klinikophold i fremtiden skal der konstant være fokus på nytænkning indenfor området. I den forbindelse, er der i øjeblikket en ordning i gang i Holstebro, med en studenterstyret afdeling. Her ligger primært postoperative, relativt simple patienter, og der er erfarne læger tilknyttet som mentorer. Om morgenen starter man med en konference hvor alle studerende og mentorer er til stede. Her diskuterer man patienterne, hvilke mål der skal opnås, og hvilke opgaver hver enkelt studerende skal løse. Derefter går de studerende stuegang og udstikker planer for de videre patientforløb, mens mentorerne holder sig i baggrunden som observatører. Endelig gives feedback, og eventuelt justeres de studerendes beslutninger af mentorerne.

De studerende der har oplevet afdelingen betragter fremgangsmåden som både lærerig og motiverende.

En anden mulighed for at øge det faglige udbytte af fremtidens klinikophold kunne være, at man på almindelige afdelinger oprettede en lægelig studenter-supervisor funktion. Den pågældende læge skulle således ikke have andre opgaver end at supervisere de studerende. Dette skulle forsøges struktureret, således at de pågældende studerende sammen med lægen udførte et arbejde svarende til dennes normale funktion.

Endelig er det væsentligt at vurdere privathospitalernes rolle i fremtidens klinikophold. I takt med at disse overtager stadig flere opgaver fra det offentlige bør de også pålægges en uddannelsesfunktion.

Alle nye tiltag bør være genstand for en særlig grundig evaluering både fra studerende, afdelinger og fakulteter. Såfremt disse evalueringer falder positivt ud, bør ideerne udbredes til resten af landet.

 

Evaluering og sikring af kvalitet

For at sikre kvaliteten af klinikopholdene, skal de studerende tilknyttes en fast kontaktperson, der kan tage sig af spørgsmål, og følge op på eventuelle problemer. Der bør også være studenterevalueringer af afdelingerne, ligesom afdelingerne skal evaluere de enkelte studerende og sikre sig, at de relevante dele af før omtalte logbog er blevet udfyldt. Det bør ikke være muligt at bestå et klinikophold hvis man ikke har tilegnet sig de påkrævede kompetencer. Endelig bør der fra universiteternes side sendes inspektorer rundt for at kvalitetssikre afdelingerne som uddannelsessteder. Inspektorerne skal være eksperter i medicinsk uddannelse både fagligt og pædagogisk. Der skal være konsekvenser hvor tingene ikke fungerer. Her bør dårlige evalueringer udløse advarsler og skærpet kontrol fra universiteternes side, og i sidste ende skal de penge afdelingerne har fået for at modtage studenter kunne inddrages.

Foreningen af Danske Lægestuderende | Blegdamsvej 26 | 2200 København N | Se kontaktoplysninger