Sundhed

FADL mener, at der bør gøres mere for at forbedre danskernes sundhed.

Vi går ind for en rationel sundhedspolitik, hvor vi i bred forstand støtter investeringer og prioriteringer, der fremmer folkesundheden i Danmark. Vi mener, at det er vigtigt, at den enkelte tager ansvar for sin egen og sine nærmestes sundhed.

Organdonation

• FADL mener, at organdonation skal være et aktivt fravalg for den enkelte. Det vil sige at alle danskere pr. definition skal indgå i ordningen, med mindre man eksplicit fravælger at være organdonor.

I forhold til pårørendes indflydelse på organdonation i en konkret situation skal hver enkelt have mulighed for at træffe følgende valg:

• Den enkelte kan give sine pårørende retten til at beslutte, om der må ske donation.
• Den enkelte kan give sine pårørende retten til at omstøde beslutning alt efter, hvad deres valg måtte være, hvis spørgsmålet om organdonation skulle blive reelt.
• Den enkelte kan vælge at dennes pårørende ikke skal have medbestemmelse på hvad valget skal være.

Udvidet fritvalgsordning i sundhedsvæsenet

• FADL ser med bekymring på konstruktionen af den udvidede fritvalgsordning i det danske sundhedsvæsen.
• FADL anser det som uforsvarligt, når det i stigende grad er politiske målsætninger og ikke lægefaglige vurderinger, der afgør hvornår patienter skal behandles. En udvidet fritvalgsordning efter blot en måned, vil sætte unødigt pres på sundhedsvæsenet for at iværksætte behandlingsforløb for mindre og ikke livstruende sygdomme, mens resourcer tages fra de patienter, der virkelig behøver en hurtig og målrettet indsats.
• FADL mener samtidig, at der afsættes unødigt mange økonomiske resourcer til at gennemføre denne udvidede fritvalgsordning i privat regi, som i stedet kunne danne grundlag for et kvalitetsløft i det offentlige sygehusvæsen. Vi er ligeledes bekymrede for hvorledes denne omfordeling af ressourcer på langt sig vil underminere det offentlige sundhedsvæsen i Danmark.
• Ordningen vil endvidere kunne skabe en uheldig favorisering af resourcestærke patienter, der er i stand til at udnytte ordningen, mens mindre stærke patienter ikke i samme grad vil være i stand til at gøre brug af det udvidede sygehusvalg.
• FADL mener ligeledes at ordningen vil betyde, at der tabes uddannelseskapacitet for kommende sundhedspersonale i Danmark, da man må forvente, at en del erfarne læger vil flytte med over i privat regi, mens de der bliver tilbage ikke vil have tid til at undervise. Herved skabes igen grobund for en udhuling af det fremtidige sundhedsvæsen i Danmark.
• FADL håber endeligt, at den nyligt indgåede aftale om gennemførelse af målsætningen om akut handling og klar besked til kræftpatienter, kan dannen kimen for en grundlæggende ændring af fritvalgsordningen. Det skal ske for at sikre at det også i fremtiden bliver lægefaglige vurderinger, der ligger til grund for optimale patientforløb.

Kost & ernæring

• Det er vigtigt at støtte børn, unge, voksne og ældre i at udvikle og sunde kostvaner. Derfor bør der på alle uddannelsesinstitutioner fra vuggestuer til universiteter foruden arbejdspladser være tilbud om frokostordninger med sund, billig, ernæringsrigtig mad. Fra vuggestue til og med folkeskole bør maden være gratis. Desuden bør der til pauserne forefindes billige og sunde mellemmåltider såsom frugt i stedet for sodavand, slik, chips og fastfood.
• FADL ser med bekymring på tilsætning af vitaminer og mineraler til usunde madvarer såsom sodavand og slik, mhp. at få disse til at fremstå ernæringsmæssigt korrekte.
• Prisen på sund mad bør nedsættes. I dag bliver frugt, grøntsager og fedtfattigt kød ofte sorteret fra pga. prisen. Et løsningsforslag er at indføre en afgift på fedt, ligesom der er på sukker, for at øge prisen på fedtholdige varer. Desuden bør der være nedsat moms på sunde madvarer herunder frugt og grønt.
• Der skal på hospitaler være tilbud om appetitlig mad med udgangspunkt i den enkeltes appetitniveau og ernæringsmæssige behov. Dette bør også gælde for de offentlige madordninger der tilbydes ældre og andre, der ikke selv kan sørge for egen mad.

Motion

• Lægeordineret motion, "motion på recept", har vist sig effektivt og bør derfor bruges i meget videre omfang både for at forebygge udvikling af sygdomme hos udsatte og for at forhindre, at eksisterende sygdomstilstande forværres.
• Der bør opfordres til mere motion i forbindelse med arbejde. Dette kunne gøres ved at større arbejdspladser indretter motionsrum til ansatte, ved at frivillige motionstilbud bygges ind i arbejdsdagen, eller ved at arbejdspladserne opfordrer ansatte til at træne i fritiden ved at tilbyde nedsat eller gratis medlemskab til motionscentre og idrætsklubber. Arbejdspladsernes tiltag for at forebygge sygdomme og øge de ansattes sundhed bør ikke være skattepligtige. Arbejdspladserne får endvidere gevinst ved at have sunde ansatte i form af færre sygedage, arbejdsglæde mv. 
• Der skal være mere fokus på motion i folkeskolen. Motion skal indgå i skemaet hver dag.
• Der bør værre et større og billigere udbud af fritidsmotionsmuligheder for alle. Initiativer som ”Vi cykler til arbejde” og ”Jeg tager trappen” bør støttes og udvides.

Rusmidler, herunder alkohol

• Der bør uden ventetid forefindes forskellige effektive afvænningstilbud og -programmer for de, der gerne vil ud af et misbrug. Finansiering af disse afvænningstilbud bør ske via sygesikringen.
• Højere afgifter på alkohol og dermed højere pris på produkterne.
• Der skal være kampagner, der illustrerer alkohols skadelige virkninger - både rettet mod forældre og unge. 

Samfundet

• Forebyggelse og sundhedsfremme bør inkorporeres i sundhedsvæsnet i meget større grad.
• Der bør tænkes i nye strategier, hvor sundhed, herunder sund mad og motion, markedsføres på lige fod med andre produkter. I medier og i gadebilledet reklameres der for såvel spiritus som usund mad og drikkevarer. Dette bør begrænses, og markedsføring af disse produkter direkte mod børn og unge bør forbydes.
  
  Læs mere om FADLs arbejde for en folkesundhedsreform »

Øget forskningsindsats

• Der bør sættes flere penge af til forskning i forebyggelse og sundhedsfremme.

Uddannelse

• Sundhedsfremme og forebyggelse bør indgå i den prægraduate lægevidenskabelige uddannelse med en betydelig højere vægtning end aktuelt er tilfældet. Undervisning bør inkludere ”den motiverende samtale” for, at fremtidens læger bliver bedre til at motivere patienterne til at leve et sundere liv samt til at rådgive og vejlede patienterne i  sundhedsfremme. Sundhedsfremme bør også udgøre en vigtig del af de øvrige  sundhedsfaglige uddannelser. uddannelser.