En folkesundhedsreform
Danskernes folkesundhed skal forbedres. Vi har mulighederne og de økonomiske ressourcer til at placere Danmark i den internationale top hvad angår middellevetid og generel sundhed.
Alligevel ligger vi under OECD-gennemsnittet når det gælder levetid.
Her må vi tage et fælles ansvar og sikre at danskerne bliver sundere og lever længere. Det er ikke holdbart at danskerne konsekvent ryger og drikker langt mere end selv de andre vestlige lande vi normalt sammenligner os med.
Det er baggrunden for at FADL har valgt at støtte op om det fælles "Netværk for en folkesundhedsreform". Målet er at sikre større fokus på folkesundheden blandt de politiske beslutningstagere.
6 nødvendige elementer i en folkesundhedsreform
I september har netværket i fællesskab udgivet en pjece med 18 konkrete eksempler på sundhedsfremme og forebyggelse.
Eksemplerne kan bruges som afsæt for at implementere nedenstående elementer i en landsdækkende folkesundhedsreform.
1
| Der skal fastsættes nationale mål for, hvilke forbedringer der skal nås i forhold til folkesundheden. |
2
| Regioner og kommuner skal forpligtes til at gennemføre |
3
| Der skal etableres en økonomisk incitamentsstruktur, der understøtter sundhedsfremme og forebyggelse. |
4
| Der skal fokus på synliggøre den enkelte danskers ansvar for egen sundhed og der skal gøres en særlig indsats for at reducere den sociale ulighed i sundhed. |
5 | Der skal tilføres en markant økonomisk saltvandsindsprøjtning til både borgerrettet og patientrettet forebyggelse. |
6 | Der skal forskes mere i forebyggelse |
Læs mere om de konkrete forebyggelsesinitiativer ved at hente pjecen i højre kolonne.
Fælles udtalelse
Den 4. juni afholdt netværket en høring på Christiansborg. Nedenfor kan du læse den fælles udtalelse:
Christiansborg den 4. juni 2007
Folkesundheden har for dårlige vilkår i Danmark. Middellevetiden er kortere end i de andre vesteuropæiske lande. Flere og fl ere danskere får en folkesygdom, og der er stor social ulighed i sundhed. Derfor er Danmark er langt fra i førertrøjen, når det gælder befolkningens sundhed.
Tværtimod.
Baggrunden for den dårlige placering er klar: Der investeres alt for lidt i befolkningens sundhed, og indsatsen er for sporadisk.
Den mangelfulde indsats har skabt en uholdbar situation for borgernes sundhed og livskvalitet.
Men også for velfærdssamfundet, som betaler en høj pris for indlæggelser, der burde være forebygget sygefravær og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Situationen kræver politisk handling. Folketinget bør vedtage en folkesundhedsreform, der bygger på en bred indsats fra stat, regioner og kommuner og sikrer flere leveår med høj livskvalitet til alle.
Reformen skal fastsætte konkrete og nationale mål for, hvilke forbedringer der skal nås i forhold til folkesundheden. Regioner og kommuner skal forpligtes til at omsætte de nationale mål til praksis.
Der skal tilføres en markant økonomisk saltvandsindsprøjtning til forebyggelse, og der skal etableres en økonomisk incitamentsstruktur, der understøtter sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedstjenesteforskningen skal opprioriteres og der skal fokus på at reducere den sociale ulighed i sundhed.
Vores budskab til Folketinget er klart: Vedtag en folkesundhedsreform.
Udviklingen i folkesundheden kan vendes. Men jo længere tid, politikerne tøver, jo højere bliver prisen. Menneskeligt, såvel som samfundsøkonomisk.
Medlemmer i netværket
|