Den kliniske basisuddannelse
Den kliniske basisuddannelse (tidligere kaldet turnus) er et af FADLs store uddannelsespolitiske fokusområder.
FADL mener, at det er afgørende, at:
- Alle sikres en ensartet basisuddannelse, der kan danne grundlag for det videre forløb som læge
- Man under denne basisuddannelse får den nødvendige støtte og undervisning.
- Det skal ske med den størst mulige grad af selvbestemmelse, idet der bør bruges positive incitamenter til at tiltrække unge læger til de traditionelt mindre attraktive områder.
Overgangen fra det prægraduate lægestudium til virket som læge i sundhedsvæsenet og den postgraduate videreuddannelse repræsenterer en væsentlig grænse for den unge læge. Med ét tildeles den enkelte læge ansvar og ledelsesopgaver, og der stilles krav om at indgå i et kollegialt og arbejdsmæssigt fællesskab.
Denne overgang nødvendiggør en uddannelsesperiode, hvor den unge læge fungerer under ansvar og uddannelsesmæssigt fokuserer på lægekultur, rutine mv. førend autorisation opnås, og den egentlige faglige videreuddannelse påbegyndes. Den kliniske basisuddannelse er denne periode.
Uddannelse
Faglig bredde og kompetence læres på universitetsstudiet, der uddanner basic doctor. Universitetsstudiet skal uddanne den medicinske kandidat til såkaldt basic doctor. Kandidaten skal have de strengt medicinsk faglige grundkompetencer i alle dele af medicin, kirurgi og specialefag, der er nødvendige for at begynde sin egentlige speciallægeuddannelse.
Rutine og lægekultur læres i den kliniske basisuddannelse. Den kliniske basisuddannelse repræsenterer overgangen og den første del af den lægelige videreuddannelse og skal i modsætning til universitetsstudiet uddanne kandidaten på det lægekulturelle område. Dvs. uddanne til dagligdagen af virket som læge med vægt på rutine i det lægelige arbejde.
Herudover er det målet er den unge læge opnår fortrolighed med kollegialitet, ansvar, stress, kommunikation, ledelse, økonomi, administration samt relevante arbejdsmarkedsforhold.
Der skal være en målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse, der udarbejdes under Sundhedsstyrelsens ansvar. Denne skal anvendes både direkte i undervisning og instruktion, og i evalueringen af både opholdet og den nye læge.
Faglig specialisering påbegyndes først efter endt klinisk basisuddannelse. Faglig specialisering foregår hverken som en del af universitetsstudiet eller af den kliniske basisuddannelse. Således bør det fastholdes, at uddannelsen skal skabe en basislæge. Det bør dog tilstræbes, at den studerende og unge læge for mulighed for at følge personlige faglige interesser. Men sådanne valg må ikke have konsekvens for senere uddannelsesvalg. Den autoriserede læge skal have frit valg mht. uddannelsesstillinger og specialevalg.
Den kliniske basisuddannelse skal indeholde uddannelse i sundhedsvæsenets primære og sekundære sektor. Idet det er væsentligt for den autoriserede læge at have indgående kendskab til alle dele af sundhedsvæsenets hovedområder (sektorer), skal den kliniske basisuddannelse indeholde såvel ophold i almen praksis (primær sektor) som ophold på en hospitalsafdeling (sekundær sektor). De to sektorer repræsenterer så forskellige arbejdskulturer og kollegiale forhold, at begge bør have uddannelsesmæssig vægt. FADL mener altså det er en fejl, at kun 80% efter de nye regler skal i almen praksis under den kliniske basisuddannelse. Da det ikke er det strengt medicinsk faglige, der er det primære mål for opholdet, bør alle typer af afdelinger kunne opfylde uddannelsesmålene mht. lægekultur og rutine.
Uddannelsesophold sker i 2 perioder af 6 måneder (12 måneder i alt). De to blokke i den kliniske basisuddannelse bør være af 6 måneders varighed. Dette for at sikre, at basislægen kan nå at indgå integreret i ansættelsens arbejdsliv, herunder at danne sociale netværk.
Instruktion
De nye læger skal have en personlig tutor, der repræsenterer nærmeste rollemodel. Tutoren er sammen med den nye læge ansvarlig for såvel introduktion som instruktion og undervisning gennemføres efter gældende målbeskrivelse.
Instruktion og undervisning er en del af den daglige rutine. Læger under klinisk basisuddannelse skal deltage i alt dagligt lægeligt arbejde, herunder den almindelige videreuddannelse som den nye læge bør indgå i på lige fod med ansættelse i introduktionsstilling. Den løbende undervisning og instruktion skal være en naturlig del af den daglige arbejdsgang.
Arbejdstid bør koncentreres i dagtiden. Da der er størst mulighed for uddannelse og udmøntning af mesterlærens principper i dagtiden, bør mest mulig arbejdstid for læger under klinisk basisuddannelse placeres her.
Forudsætning
Kvaliteten af de kirurgiske og medicinske klinikophold på universitetet skal forbedres. Den kliniske basisuddannelse på 1 år forudsætter, at den prægraduate kliniske uddannelse forbedres betydeligt.
Konkret betyder dette, at de medicinsk faglige mål fra den eksisterende målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse over kliniske færdigheder inddrages i kandidatuddannelsens kliniske ophold. Omlægningen og den tidsmæssig reducering af lægernes første periode på arbejdesmarkedet burde aldrig have fundet sted før disse kompetencer var sikret prægraduat.
Evaluering
Efter endt klinisk basisuddannelse sikres kvaliteten af lægen med autorisation. Som autorisationsgivende myndighed har Sundhedsstyrelsen ansvaret for kvaliteten af den kliniske basisuddannelse. Dette ansvar er uddelegeret til de regionale videreuddannelsesråd og i sidste ende til afdelingen ved den undervisningsansvarlige.
Kvaliteten af den kliniske basisuddannelse sikres ved evaluering. De nye læger skal evalueres for at sikre en høj kvalitet af den autoriserede læge. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de gældende målsætninger for den kliniske basisuddannelse. Derfor skal opholdet evalueres med udgangspunkt i disse. Den undervisningsansvarlige tutor er ansvarlig for udmøntningen af evalueringen.
Kvaliteten af ansættelsesstedet skal sikres. Sundhedsstyrelsens skal tilse og sikre, at de gældende målbeskrivelser opfyldes. Dvs. at de ansættende afdelinger lever op til krav og mål for den kliniske basisuddannelse. Dette uddelegeres i første omgang til den lokale sygehusledelse, der således har et direkte ansvar for uddannelsesforløbet.
Adgang og ansættelse
Alle medicinske kandidater skal have mulighed for klinisk basisuddannelse lige efter kandidateksamen. Der skal være fri og lige adgang for alle nyuddannede kandidater. Antallet af pladser bør således løbende afpasses efter universiteternes kandidatårgange. Der må ikke differentieres mellem kandidaterne ved fordeling men derimod på lige vilkår tilbydes basispladser til alle.
Der bør være mindst mulig tvang i forbindelse med valg af klinisk basisuddannelsesforløb. Geografisk fordeling bør ske efter personligt valg med udgangspunkt i positive incitamenter – såsom forhold vedr. lokal løn, uddannelses- og forskningsmuligheder.
Der må maksimalt være tre måneders ventetid fra opnået kandidatgrad til ansættelse i et klinisk basisuddannelsesforløb. Efter bestået kandidateksamen og aflæggelse af lægeløfte skal der være direkte adgang til den kliniske basisuddannelse. Der må ikke være ventetid. I praksis kan således kun accepteres maksimalt tre måneders ventetid. Ventetid repræsenterer et fagligt tomrum med åbenlys uhensigtsmæssig udnyttelse af lægelige arbejdskraft og ressourcer – og skal derfor undgås.
Ansættelse skal følge almindeligt anerkendte regler for ansættelse. Den kliniske basisuddannelse skal være aflønnet efter de lokalt gældende forhold med personlig ret til lønforhandling. Nepotisme skal undgås, hvorfor ansættelsen skal foregå under offentlige forhold efter et lighedsprincip.