Bliv Gyn/Obs’er

- så er hver dag en fødselsdag.

Gynækologi og obstetrik er et meget alsidigt speciale, der beskæftiger sig med både kirurgiske og medicinske kompetenceområder, samt akutte og kontinuerlige patientforløb. Gynækologi/obstetrik er ét samlet speciale, der spænder over fagområder som almen gynækologi, obstetrik,  reproduktion og  infertilitet, urogynækologi, onkologi,  føtalmedicin (m. ultralyd).   

Gynækologien fokuserer på forebyggelse, udredning og behandling af sygdomme og symptomer i de kvindelige kønsorganer, mens obstetrikken fokuserer på svangreprofylakse, prænatal diagnostik og fødselshjælp i tæt samarbejde med jordemødrene. 

Som gynækolog/obstetriker kan man både arbejde som hospitalslæge eller vælge at nedsætte sig som speciallæge med egen praksis.  

Uddannelse af yngre læger, forskning, kliniske guidelines og kvalitetssikring vægtes højt i specialet. Selve speciallægeuddannelsen tager 5 år, heraf en introduktionsstilling på 12 mdr. og et hoveduddannelsesforløb på 48 mdr. inkl. 6 mdr.'s kirurgi. Gynækologi og obstetrik har fået tildelt flere uddannelsesstillinger i den nye dimensioneringsplan fra sundhedsstyrelsen, og som følge heraf vil vejen ind i specialet for fremtiden være kortere og lettere.

- Vi har brug for dig i fremtiden!

Klik ind på www.fygo.dk eller www.dsog.dk for mere information om specialet.