Klinisk mikrobiologi

Klinisk mikrobiologi er et tværgående laboratoriespeciale, hvor der ikke er direkte patientkontakt; men rig mulighed for tilsyn og konference på de klinisk afdelinger. Specialet beskæftiger sig med infektionssygdomme, fra en lidt anden vinkel end infektionsmedicin, og er desuden involveret i infektionshygiejnen. Klinisk mikrobiologi indgår i samfundets overvågning af smitsomme sygdomme og har en central plads i arbejdet med at begrænse udbredelsen af resistente bakterier.

Klinisk mikrobiologisk afdeling modtager prøver fra patienter på sygehusene og fra praksis. I laboratoriet undersøges prøverne for sygdomsfremkaldende mikroorganismer og der laves følsomhedsbestemmelse for bl.a. antibiotika og svampemidler. Det praktiske arbejde i laboratoriet varetages hovedsageligt af bioanalytikere og lægens arbejde indebærer supervision med bl.a. mikroskopi, aflæsning og tolkning af prøveresultater samt antibiotikaresistensbestemmelse. Lægen er bindeleddet mellem prøven i laboratoriet og afdelingen, der har sendt prøven. Der er en omfattende telefonkontakt til de kliniske afdelinger med afgivelse af hastesvar, rådgivning om relevant antibiotikabehandling og vejledning til afdelingerne i infektionshygiejniske spørgsmål. Klinisk mikrobiologi er et udadvendt speciale derfor er gode kommunikations- og formidlingsevner vigtige. Der er del undervisning af bioanalytikere og andet sundhedsfagligt personale i og uden for afdelingen og deltagelse i konferencer på de kliniske afdelinger, fx infektionsmedicinsk-, intensiv- og ortopædkirurgisk afdeling, hvor patienter, laboratoriefund, behandling osv. gennemgås. Der er desuden rig mulighed for forskning i specialet.

Der er i alt 15 klinisk mikrobiologiske afdelinger beliggende på de største sygehuse i landet. Afdelingerne dækker ofte flere sygehuse og praktiserende læger i et område. Klinisk mikrobiologi er et speciale med moderat vagtbelastning, hvor man typisk efter almindelig arbejdstid fungerer som tilkaldevagt til akutte prøver som fx, mikroskopi af spinalvæsker (fra patienter mistænkt for meningitis) og malariastryg.  

Uddannelsesforløbet efter basisuddannelsen er en 1-årig introduktionsstilling på en klinisk mikrobiologisk afdeling (der er i alt 15 i-stillinger per år) og herefter en hoveduddannelsesblok på 4 år på forskellige klinisk mikrobiologiske afdelinger (der er i alt 4 per år i region Øst/Syd), hvoraf det første år ligger på Statens Serum Institut. Der er 2 decentrale hoveduddannelsesforløb i Region Nord.

Yderligere oplysninger kan fås på: www.dskm.dk