Patologisk anatomi og cytologi
Patologisk anatomi og cytologi er et diagnostisk speciale. Patologer stiller diagnoser på baggrund af vævs- og celleforandringer og en detaljeret viden om sygdomme og om kroppens reaktionsmåder. Diagnoserne stilles ved makroskopisk og mikroskopisk undersøgelse af væv og celler suppleret med en række specielle, molekylærbiologiske teknikker.
I specialet arbejder man med stort set alle sygdomme, selv om der på de fleste afdelinger findes subspecialisering, hvor de individuelle speciallæger koncentrerer sig om enkelte organer.
Diagnostik af kræftsygdomme dominerer, men der arbejdes også med autoimmune, inflammatoriske og degenerative sygdomme. Obduktion, hvis primære opgave er at fastslå dødsårsag, hører også til specialets opgaver, men dette arbejde udgør en meget lille del af en patologs arbejde.
Kvaliteten af diagnoserne er afhængig af et velfungerende samarbejde med de kliniske afdelinger, hvilket styrkes med indførelse af kræftpakker, planlagte patientforløb og ventetidsgarantier. Specialets diagnostiske udsagn vejleder om sygdommens udbredelse, behandlingseffekt og prognose og danner basis for kliniske beslutninger om operative indgreb og/eller medicinske behandlinger. Patologer er således centrale i den patientorienterede beslutningsproces.
Specialet er uden vagter, og en speciallæge i patologisk anatomi arbejder således 37 timer om ugen inden for almindelig dagarbejstid. Der er intet planlagt weekend- eller helligdagsarbejde. Ud over det diagnostiske arbejde er der rig mulighed for forskning og udviklingsarbejde, bl.a. i kraft af specialets meget store vævsdatabase og tætte samarbejde med kliniske og andre diagnostiske specialer.
Speciallægeuddannelse i patologisk anatomi og cytologi varer 5 år. Det første år kaldes introduktionsuddannelsen, og herefter følger en samlet ansættelse på 4 år i et hoveduddannelsesforløb. Hele uddannelsen foregår på patologiafdelinger og foregår primært som mesterlære og selvstudium, kombineret med teoretiske og praktiske kurser. De specielle forhold vedr. arbejdstiden medfører, at der er et meget tæt samarbejde afdelingens ansatte imellem og en meget tæt kontakt mellem uddannelsessøgende og uddannelsesgivende. Pr. 1.5.2008 findes der 15 hoveduddannelsesfoløb i landet og godt det dobbelte antal introduktionsstillinger.