FADL har nu fremsendt sine krav til Akademikernes Centralorganisation (AC) til fornyelse af "Aftale mellem Forsvarets Personeltjeneste om løn- og ansættelsesforhold for lægestuderende, der ansættes i underordnede lægestillinger i forsvaret som lægevikarer" samt "Overenskomst for Studenterundervisere ved universiteter mv."
AC videregiver kravene til Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), som på FADLs vegne udveksler kravene med Finansmisteriet (FM) mandag den 13. december 2010.
Forhandlingerne på det overordnede niveau mellem CFU og FM starter den 16. december om de generelle krav, såsom lønstigningens størrelse, og når det er færdigt, kan FADL forhandle sine krav. Vi forventer derefter at kunne forhandle indenfor en 4-ugers periode i februar/marts 2011.
Torben Conrad
Forhandlingsleder
Krav udvekslet med AC
8. december 2010