For læger

Der er mange ting du som læge kan gøre for at hjælpe i arbejdet frem mod 4-års-reglens afskaffelse.

 

Skab debat

Den vigtigste opgave er at skabe debat om reglen - både internt blandt læger og i det offentlige rum. Det er essentielt at befolkning bliver klar over de konsekvenser aftalen vil have for den fremtidige behandling på sygehusene.

Internt mener vi det kræver en dybdegående debat om hvorvidt man som samlet lægestand kan bakke op om denne aftale. En aftale som kun har fået støtte fra Lægeforeningens topledelse, og kun har mødt modstand blandt de medlemmer hvis interesser de er valgt til at varetage.

For flere konkrete hjemmeopgaver så se siden 'Bliv aktiv'.

 

Udbred kendskabet

Det er vigtigt at sikre at de tilgængelige informationer om aftalen kommer ud til alle læger og studerende. Vi har ind til videre fået bred positiv opbakning blandt såvel reservelæger som overlæger i vores modstand mod aftalens indgåelse.

Du kan blandt andet udbrede kendskabet ved at afholde vores powerpoint-præsentation ude på din afdeling. Den finder du i vores materialesamling. Hvis du har nogen spørgsmål eller kommentarer til denne, så er du velkommen til at kontakte os.