FADLs konference om speciallægemanglen
Mandag den 22. oktober afholdt FADL sin konference om lægers videreuddannelse.
Primærfokus var på afhjælpning af den danske speciallægemangel, og samtidig at gøre status på de nuværende initiativer på området. Det betød at der kom hårde ord med på vejen til den nye reform af lægers videreuddannelse fra Regeringens side, og i særdeleshed den nye 4-års-regel.
Fra FADLs side var den erklærede målsætning at bringe politikerne sammen med den lægefaglig ekspertise i form af det inviterede ekspertpanel, samt de mange deltagere i salen.
Det var også et vigtigt succeskriterie at alle deltagere blev inspireret til at se nye vinkler og muligheder i speciallægeuddannelsen i Danmark.
Dagens oplæg
På dagen bestod ekspertpanelet af fire læger:
- Overlæge, dr.med. Lars C. Laursen
Danmarks Lungeforening og Repræsentant for Danske Patienter - Professor, overlæge, dr.med. Niels Høiby,
Formand, Foreningen for Lægers Ytringsfrihed - Professor, overlæge, dr.med. Niels Qvist
Dansk Medicinsk Selskab - Almen praktiserende læge Roar Maagaard
Formand, Dansk Selskab for Almen Medicin
Hver især kom de med deres betragtninger på speciallægemanglen og hvilke initiativer de mente ville fungere bedst. Det blev også til en del kommentarer om sammensætningen af den nye turnusordning (klinisk basisuddannelse), og fraværet af et obligatorisk ophold i almen praksis.
Endelig var der stor enighed blandt Folketingets Sundhedsordførere, at de anså det som en forudsætning for et dybere engagement i sagen, at Lægeforeningen ikke stod som en stærk støtte af aftalen.
I kolonnen til højre kan du se alt materialet fra dagen som pdf-filer.
Det gør FADL nu...
Under konferencen har FADL siddet og noteret de mange gode forslag og kommentarer. FADL mener det essentielt, at vi er enige om at det ikke kun er politikernes ansvar at vi kommer frem til en holdbar løsning på dette område.
Det er i lige så høj grad os, som foreninger, der skal være med til at skubbe processen i gang.
I FADL vil vi nu tage initiativ til at lave en opsummering og et idékatalog på baggrund af dagens foredrag og debatter.
Vi håber at kunne benytte dem som afsæt for det videre arbejde. Vi håber også at de fremmødte organisationer vil bruge dette idékatalog til inspiration.
Programmet
Neden for kan du se programmet for den 22. oktober.
kl. 14.00 | Velkomst Åbning ved Morten Andresen, Foreningen af Danske Lægestuderende |
kl. 14.20 | Speciallægereformen – problemer og muligheder Overlæge, dr.med. Lars C. Laursen. Medlem af Bestyrelsen, Danmarks Lungeforening og Repræsentant for Danske Patienter. Klinisk lektor, Københavns Universitet Professor, dr.med. Niels Højby: ”Speciallægeuddannelsen – pisk i stedet for gulerod” Formand for Foreningen for Lægers Ytringsfrihed. Klinisk underviser, Københavns Universitet Professor, overlæge, dr.med Niels Qvist: ”Patientkontakt” Dansk Medicinsk Selskab Praktiserende læge, Roar Maagaard: ”Derfor skal alle unge læger i almen praksis!” Formand, Dansk Selskab for Almen Medicin
|
kl. 15.20 | Spørgsmål og kommentarer til oplægsholderne Ordstyrer er Chefredaktør Kristian Lund fra Dagens Medicin. |
kl. 15.45 | Paneldebat med Folketingets sundhedspolitiske ordførere ”Hvordan løser vi speciallægemanglen?” |
kl. 16.45 | Afslutning
|



