VIGTIG Vedr. Influenza A (H1N1)

 

INFLUENZA A (H1N1) VACCINATION TIL ALLE FADL-MEDLEMMER

 

Mandag den 14. december eller onsdag den 16. december.

 

Som du sikkert tidligere har læst her på siden, anbefaler Sundhedsstyrelsens læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale at blive vaccineret mod influenza A (H1N1). FADL-medlemmer vil blive tilbudt influenza A (H1N1) vaccination på lige vilkår med andet sundhedsfaglig personale inden for hospitalsvæsnet.


Det skal dog pointeres, at vaccination er helt frivilligt, og at det ikke vil have nogen betydning for dit vagtarbejde, hvis du ikke ønsker at lade dig vaccinere. Det skal også pointeres, at der ikke ydes nogen form for kompensation i form af løn, transportgodtgørelse m.m. i forbindelse med vaccination.

 

HOLDMEDLEMMER:

For alle FADL-holdmedlemmer bliver vaccinationen foretaget lokalt på den afdeling, hvor du er tilknyttet. Din holdleder eller afdelingsledelse vil informere dig i løbet af den kommende tid. Alle, der arbejder på Stikke- og Lægesekretærhold, vil ikke blive tilbudt influenza A (H1N1) vaccinen via deres afdeling.

 

HVOR SKAL DU MØDE OP?

Mandag den 14. december eller onsdag den 16. december fra kl. 16.30 – 19.30 på Center for Klinisk uddannelse (CEKO) Afsnit 5404 Rigshospitalet, Teilumbygningen.

Husk at medbring et gyldigt FADL-akkrediteringskort. Hvis du ikke har et gyldigt akkrediteringskort, skal der medbringes et id-kort med cpr.nr. og foto.

 

OBS: Du skal forvente en vis ventetid - så medbring tålmodighed og godt humør.

 

For Århus- og Odense-medlemmer, kontakt venligst FADLs Vagtbureau lokalt.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte FADLs Vagtbureau,
Gry Orkelbog-Andresen på tlf. 35 24 54 02

 

 

GENEREL INFORMATION

 

FADLs Vagtbureau har været i kontakt dels med Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen vedrørende information og forholdsregler i forhold til Influenza A (H1N1). Begge påpeger, at der er ingen grund til panik, men anbefaler vores medlemmer at holde sig løbende orienteret med EPI-NYT på følgende link: www.ssi.dk/sw67733.asp.

 

Desuden skal nedenstående link læses:

 

Til sundhedspersonale om værnemidler: www.ssi.dk/sw66060.asp

 

Vejledning til læger og andet sundhedspersonale om håndtering af influenza A (H1N1): www.sst.dk/publ/Publ2009/CFF/influenza/vejl_haandt_influenza_v2.pdf

 

Beskyt dig selv og andre mod Influenza (H1N1): www.sst.dk/Sundhed og forebyggelse/Ny influenza/Beskyt dig mod Influenza.aspx

 

Vaccination mod Influenza A (H1N1):
www.sst.dk/Sundhed og forebyggelse/Ny influenza/Vaccination.aspx

 

Vedrørende vaccination til sundhedspersonale, har Sundhedsstyrelsen ikke vurderet hvilket sundhedspersonale, der skal tilbydes vaccinen. Sundhedsstyrelsen er informeret om FADLs arbejdsområde og vil i forbindelse med vurdering af andet sundhedspersonale også vurdere FADL–medlemmers behov for vaccination. Yderligere information følger.

 

OBS: Er du inden for risikogruppen (f.eks. gravid), bør du informere vagtafdelingen, før du får en vagt. Hvis du arbejder på hold, bør du informere afdelingsledelsen.

 

For yderligere spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Ledende Sygeplejerske Gry Orkelbog-Andresen på tlf: 3524 5402