Børnehold i Odense
Pasning af muskelsvindspige fra 2000. |
HvorArbejdet finder sted hos hhv. moderen i Dyrup og faderen i Bellinge. Begge i Odense SV. Generelt følger vagterne pigen, dvs. er hun med faderen i sommerhus i Lohals på Langeland eller på sommerlejr i Korsør så følger vagterne med hende. I disse tilfælde er transporten og transporttiden selvfølgeligt betalt.
ArbejdstidArbejdstiden varierer. Generelt kan man sige at der er nattevagter hver nat fra mellem 21.00 og 22.00 og så 10 timer frem dvs til hhv klokken 7 og klokken 8. Ud over dette er der gennemsnit 4 aflastninger om ugen, med lidt ekstra i ferier og helligdage. Disse ligger på hverdage i tidsrummet 14.15-18.15 (dog begynder nogle senere). I weekender og helligdage ligger vagterne enten fra 9.00-12.30 eller fra 15.00-18.30. En enkelt lørdag om måneden ligger vagten fra 15.30-22.00. Tiderne kan umiddelbart lyde til at være svære at finde rundt i, men der er et generelt system, som ”hurtigt” kan gennemskues. De mulige variabler ligger fast til hvert holdmøde, dvs. ikke skal tage vagter, man ikke ved hvad tid ligger. Alle vagttiderne ligger fast ved planlægningsmødet. Der er til alle vagter bagvagter der skal dækkes ligesom der på hverdage mandag-torsdag er såkaldte sygebagvagter i tidsrummet 8-14.30. Disse kan der max udløses 5-8 af om måneden, men de bliver dog ikke nødvendigvis udløst. Alle vagter fordeles på holdmøde en gang i måneden. Det er vigtigt, at man når man søger job på et holdet har mulighed for at dække vagter i ferier også. Dette betyder, at man ikke kan rejse væk hele sommerferien, hvis man ikke har aftalt med en fra holdet at de kan dække ens vagter. Det plejer dog ikke at være et problem at være væk i fx hele august. Du vil få ca. 3 vagter om måneden og stå til et tilsvarende antal bagvagter.
FunktionPigen bruger BI-PAP om natten. De primære funktioner er pasning, pleje og observation. Desuden er der praktisk klargøring til skoledagen om morgenen. På aflastningsvagter gælder det om at lege og hygge med pigen. Man skal hjælpe hende med at komme på toilet og i ståstativ. Der vil desuden være hjælp til lektier, fritidsaktiviter og eventuelle børnefødselsdage.
Det er et attraktivt job med gode muligheder for at passe studiet. Holddeltagerne er typisk på holdet i flere år. Der er kollektiv dækningspligt, så der ydes holdtillæg. Der er rådighedsbetaling for sygebagvagterne.
Hvordan kommer jeg med på holdetLedige stillinger annonceres. |