Faste hold
Hold og grupper har som udgangspunkt fortrinsret til vagter indenfor deres forskellige områder for eksempel ventilatør – og børnevagter (hold) eller henholdsvis psykiatriske eller somatiske vagter (grupper). Du kan tilbydes arbejde udenfor dit primære område, hvis der ikke er vagttagere til det på opskrivningslisten. Du er dog velkommen til at takke nej til vagtarbejde, som ligger udenfor holdets/gruppens primære arbejds område. Hold og grupper dækker vagter inden for FADL Odenses dækningsområde.
Forskellen mellem hold og gruppe er som udgangspunkt, at holdet får holdtillæg og har dækningspligt. Det betyder, at holdet har pligt til at dække alle vagter, også ved sygdom eller andet forfald på vagten. Der skal derfor etableres bagvagtsordning. Ved forfald hos bagvagten, er det stadigt holdets forpligtelse af dække. Hvis ingen melder sig til vagten, vil Vagtformidlingen trække lod blandt de holdmedlemmer, som ikke er syge eller på anden måde optaget af en anden vagt anvist af FADLs Vagtbureau. Grupperne er derimod ikke forpligtiget til at dække ind for hinanden ved sygdom og lignende.
Der tilstræbes for både hold og grupper, at der er tilstrækkeligt med vagttagere, så hver enkelt skal påtage sig vagter svarende til fire 8-timers vagter eller tre 12-timers vagter. Således tilstræbes det, at der på hold med 8-timers vagter er 23 vagttagere og på hold med 12 timers vagter er 20 vagttagere.
- Ledige pladser på hold og grupper annonceres på hjemmesiden
- Ved optagelse på holdet/gruppen skal du forpligte dig for minimum 3 måneder
- Opsigelse skal ske skriftligt med 1½ måneds varsel. Det betyder, at en opsigelse skal være Vagtbureauet i hænde senest den 15. i én måned, hvorefter man kan fratræde halvanden måned senere. Dog skal opsigelser med fratrædelse ved udgangen af juli måned et givent år, være FADL’s Vagtbureau i hænde senest den 15. maj samme år af hensyn til. at der planlægges vagter for både juli og august ved mødet i juni. Opsigelsen skal sendes pr. mail på ansogningerogopsigelser@fadl-odense.dk Du vil modtage en svarmail, som bekræftelse på at Vagtbureauet har modtaget din opsigelse. Du skal ligeså orientere din holdleder.