Tak for en stor indsats i året der gik. Vi oplevede endnu en gang, at I leverede flere timer til rekvirenterne end året før. Og tak til dem der tog vagter jul og nytår. Det værdsætter vi og vores rekvirenter meget.
MVS-holdet søger nye deltagere Fantastisk faglig udfordring. Man lærer virkelig meget. Afdeling VITA, OUH søger fra feb 2008 8-10 erfarne ventilatører, som har mod på at videreuddanne sig til MVS’er (medhjælper ved sygeplejerskeopgaver). MVS’erne varetager i hverdagene (aften- og nattevagter), samt i weekenden (dag-, aften- og nattevagter) selvstændigt observation og pleje af en stabil intensiv/mellem intensiv patient i samarbejde med en sygeplejerske og en sosuassistent. Du skal have haft 200 timers VT-arbejde samt være startet på hjerteblokken. Se opslag her.
SPV-kurser Der bliver 2 SPV-kurser i januar. Et med startdato den 14. januar og et der starter den 23. Januar. Find opslaget og tilmeldingsblanket på hjemmesiden her.
VT-kursus 28.januar Næste kursus starter 28. januar. Her kan du downloade en kursusplan over det aktuelle VT-kursus. Download tilmelding her. Udfyld blanketten og aflever den på Vagtbureauet eller gem den som fil, udfyld den og hæft den ved en mail til amn@fadl.dk senest 18. januar kl. 12.00. Forudsætninger for deltagelse er, at du er erfaren SPV’er. Vejledende timetal er 400. Merit kan dog gives. Husk at der er 3 måneders kursushold på et af de eksisterende VT-hold. Du vil indgå i disse fra marts måned.
BVT-kursus Der planlægges et nyt BVT-kursus i januar. Hold øje med opslaget på hjemmesiden. BVT holdet, som primært dækker vagter på Brita, har brug for forstærkning. I øjeblikket dækker BVT’erne nattevagt alle nætter. Det er et godt arbejde og holdet har et godt sammenhold. Det er fedt at være en del af afdelingen og som BVTér får man flere kompetencer og lov til mere, end hvis man kommer på afdelingen som VT’er. Vagterne er bestilte inden holdmødet og det er rart at kunne planlægge sine vagter velvidende, at man skal på arbejde. Tag et børneventilatørkurset – Opgaverne er spændende, lærerige og meget selvstændige - desuden er det bedre betalte vagter. Er du BVT'er, se vi dig gerne på holdet. Se her.
Der er vagter at få – skriv dig op Erfaringsmæssigt ved vi, at der er få vagttagere, der stiller sig til rådighed i januar. Det er lidt kedeligt at måtte melde udækket, så har du mulighed for at presse en ekstra vagt eller flere ind i eksamenslæsningen, vil det gøre en forskel for rekvirenterne.
Kandidat og udmeldelse Du skal være opmærksom på, at du selv SKAL udmelde dig af FADL, når du bliver færdig. Send en mail til Anne-Marie Nielsen på, amn@fadl.dk, hvis du er blevet kandidat eller ønsker udmeldelse.
Grupper og hold Hermed opfordres flere til at søge på vores faste grupper eller hold. Du behøver ikke at være erfaren. Det gode ved at være på et hold eller en gruppe er, at du er foran i køen ved vagttildeling og lønnen er bedre. Det er ikke nødvendigt, det kan derimod være et rigtig godt sted, at samle sine erfaringer. Hvis du gerne vil tilknyttes et af de faste hold, skal du være opmærksom på de opslåede ledige stillinger på hjemmesiden. Se her. Du kan desuden abonnere på nyheder angående hold og jobs under ”hold og jobs” her på siden. Tryk på kuvert-ikonet og angiv din e-mail adresse.
Lønsedler Lønsedler skal afleveres senest hver mandag efter vagt. Lønsendler indleveret inden den 16. januar kl.15.30 kommer med i januarlønnen.
Skattekort Mange har allerede været her med skattekort, men der er mange, som mangler at afleverer skattekort. Er der ikke skattekort på vagttagere ved næste lønkørsel – er FADL ifgl. loven pligtig til at trække 60% af det optjente beløb.
Verdensrejsedækning på forsikring Er du forsikret i Codan via FADL, kan du hente dit SOS vedensrejsedækningskort hos Anne Marie. Kortet dækker i 45 dage fra 1. januar i hele verden. Erstatter bl.a. det gamle gule sygesikringskorts dækning. Du kan læse mere om Verdensrejsedækning i ”Betingelser for Verdensrejsedækning” på nettet. Se her.
Husk • Alle opsigelser og ansøgninger sendes pr. mail på ansogningerogopsigelser@fadl-odense.dk • Husk at sygemelde dig i tide til Vagtformidlingen samt at orientere din bagvagt. • Husk at give besked til Vagtformidlingen på 6613 9918, hvis du er forsinket til en vagt • Hold dig løbende orienteret på www.fadl-vagt.dk • Husk at opdatere dine stamoplysninger og kvalifikationer i bookingsystemet. • At du kan abonnere på generelle nyheder på www.fadl-vagt.dk samt nyheder og jobs. Se nærmere på www.fadl-vagt.dk • At der på www.fadl-vagt.dk er oprettet en FAQ om det nye system |