November 2008
Vagtsituationen, Kurser, Kursushold, Lønsedler, Lønperioder, Julevagter, Ledige pladser, Adresseændringer, EKG-kursus og Ortopædkirurgikursus.
Vagtsituationen
Vi er sidst på året og vanen tro, er der få opskrevne til vagt, specielt er der få opskrevet til dagvagter i hverdagene.
Den sidste uge har været meget svær set med vagtformidler øjne. Der har været rigtig mange bestillinger, men kun få vagttagere opskrevet. Det lykkes dog ved stor velvilje fra adspurgte vagttageres side at reducere mængden af udækkede vagter betydeligt. Tak for hjælpen.
Da vi i stor udstrækning ser, at en melding om en udækket vagt ofte betyder seponering af fortløbende vagter fra en afdelings side, formodentlig fordi de tager andre vikarbureauer ind, er det dyrt for alle at holde sig tilbage mht. opskrivning.
Kurser
Nye SPV-kurser er på vej. Der forventes opslag på hjemmesiden midt i november.
Kursushold
Kursusholdene gør det godt, flere er meget aktive og mange tager mange vagter ved siden af kursusholdvagterne. Det er mht. kursusgodtgørelsen en god ide at få gang i optjeningen af de fornødne 200 timer, idet der ikke findes dispensation for timer og indtjeningstiden for kursusgodtgørelsen.
Lønsedler
Lønsedler afleveres senest førstkommende tirsdag kl. 10.00.
Lønperioder
20. oktober – 16. november
17. november - 14. december
Julevagter
Som tidligere år, har FADL fået en forespørgsel på at dække vagter på psykiatrisk afdeling over julen.
Hvis du tager en eller flere vagter den 24. og/eller 25. december, vil du garanteres et antal vagter efter eget valg i næste kalenderår.
Tilmeld dig ved at sende en mail på ansogningerogopsigelser@fadl-odense.dk og angiv hvilke vagter du er interesseret i. Tilmeldingsfrist er den 12. december. Opslaget kan ses her.
Ledig pladser på hold og grupper
Vi har mange hjemmehold og hold/grupper relateret til sygehusene - såvel VT - som SPV hold/grupper, hvor der for tiden er ledige pladser.
Du oplæres, inden du slippes løs, hvorfor også nyere vagttagere opfordres til at overveje den sikre indtægtsmulighed, ved en fast tilknytning på et hold. Der er mange fordele forbundet ved at være tilknyttet et hold, ikke mindst at man bliver kendt med patienten, familien og de rytmer, der er ved pågældende vagt. Er du i tvivl om, hvad et hold dækker, kan du læse om dette på hjemmesiden under hold og jobs. Her kan du også se om der er ledige pladser på de enkelte hold/grupper. Se Her
Adresseændringer
Vi har lige sendt breve til alle. Igen har vi fået alt for mange breve retur. Så undrer du dig over ikke at få det samme materiale, som andre FADL medlemmer, kan det skyldes, at du ikke har rettet din FADL profil til.
Vil du fremover have materiale fra FADL, så er det vigtigt at alle stamoplysninger er korrekte.
Du opfordres derfor til at sikre, at alle dine stamoplysninger fortløbende er ajourførte.
Foreningen:
EKG - kursus
Afholdes den 17. november kl. 16.30-21.00 med tilmeldingsfrist
11. november kl. 12.00
Læs mere om kurset her.
Ortopædkirurgi-kursus
Afholdes den 18. og 20. november kl. 18.00-22.00 med tilmeldingsfrist 11. november kl. 12.00
Læs mere her.
Husk
• Husk at sygemelde dig i tide til Vagtformidlingen samt at orientere din bagvagt.
• Husk at give besked til Vagtformidlingen på 6613 9918, hvis du er forsinket til en vagt
• Hold dig løbende orienteret på www.fadl-vagt.dk
• At du kan abonnere på generelle nyheder på www.fadl-vagt.dk samt nyheder og jobs. Se nærmere på www.fadl-vagt.dk