November
Vagtsituationen har over den sidste tid været meget varieret. Måneden startede med mange vagttagere og knap så mange vagter. De sidste uger er billedet vendt, så der har været en fint match mellem de bestilte vagter og vagttagere.
Vintertid
Den 24. oktober gik vi over til vintertid. Det betyder at de vagtere, der var på nattevagt, havde en 9 timers nattevagt. De, der har været på vagt, skal sikre, at de får betaling for 9 timer. Er der på lønsedlen udbetalt for lidt, ring til Helene og få hun vil rette en evt. fejludbetaling.
VT-brush up kursus
Der er et kursus under planlægning. Det forventes at komme til at ligge i slutningen af november. Når planlægningen er klar, vil det blive slået op på hjemmesiden.
SPV- kurser i januar
Opslag med tilmelding vil ligge på nettet først i november.
Søndagsaftenvagten
For at fordele søndags aftenvagterne mere fair, har vi indført et system, hvor løse vagter i dag og nat timerne i løbet af ugen tæller points, i forhold til at få søndagsaftenvagten. Jo flere vagter i løbet af den forgangne uge, jo større sandsynlighed for at få vagten søndag aften.
Skattekort 2010
Pr. 1. januar 2009 fik vi alle bikortene elektronisk pr. automatik. Har du hovedkort eller frikort, send da en mail til hk@fadl-odense.dk.
Vores udenlandske studerende, som har meget varierende indkomst, kan vi anbefale at få anskaffet et frikort og få afleveret dette.
Husk – årets sidste lønudbetaling
Lønperioden den 16. november til den 13. december er årets sidste lønperiode. Alt indtjent fra dagvagten den 14. december går på næste års løn.
Lønregulering
Der er ny overenskomst er med virkning fra 1. april. Efterregulering på indtjening derfra vil være til rådighed primo 2010.
Elektronisk godkendelse af lønsedler
Der er stadig mange, der ikke husker at godkende lønsedlerne elektronisk. Det SKAL gøres.
Kunne du tænke dig at tage vagter i København?
Kunne du tænke dig at supplere indtægten ved at tage vagter gennem FADLs Vagtbureau i København, skal du – af hensyn til gældende akkreditering i Region Hovedstaden – sikre følgende:
• Kontakte Kredsforeningen i København og blive oprettet i deres lokale medlemssystem
• Indhente bekræftelse (med stempel og underskrift)fra studiekontoret på universitetet om at du er indskrevet og aktiv på medicinstudiet
• Hente en frisk eksamensudskrift fra nettet
• En kopi af dit studiekort
• Ring til Vagtbureauet og bliv skrevet op til de to akkrediteringskurser og samtidig sender bekræftelsen fra studiekontoret, eksamensudskriften og kopi af dit studiekort til Vagtbureauet
• Gennemføre de to akkrediteringskurser i hhv. Elementær brandbekæmpelse (3timer) og Basal genoplivning (3,5 timer). Der er p.t. ventetid, men fortvivl ikke!
• Gennemføre den elektroniske brandtest på nettet efter brandkurset
• Sikre, at du har mindst 96 timers SPV-vagtarbejde efter bestået SPV-eksamen bag dig
• Komme forbi Vagtbureauet i København og få taget dit billede til akkrediteringsstamkortet (bæres på vagterne) og underskrive en tro-og-love / tavshedserklæring
Herefter kan du så blive skrevet op til vagter
FADL i Odense og København er indgået i et samarbejde om at hjælpe Odense medlemmer til at få lokal adgang til de to akkrediteringskurser. For at kende interessen, bedes du sende en mail til sygeplejerske Anne-Merete Spencer på ams@fadl-odense.dk senest den 22. november, hvorefter vi vil se på den praktiske gennemførelse af disse kurser, hvis interessen er stor nok. Akkrediteringskurserne tænkes afholdt i Odense.
FADL i København har p.t. en del udækkede vagter døgnet rundt – alle ugens dage. Vagterne aflønnes og håndteres efter Københavns regler, ligesom evt. transporttid og billetrefusion er ud fra gældende praksis i København. Du er altid velkommen til at kontakte Vagtbureauet i København for yderligere oplysninger.
Fra Kredsforeningen
Kandidater – skal melde sig ud
Kandidater – skal huske at melde sig ud af Kredsforeningen. Og du kan ikke være medlem, når du er blevet kandidat. Det vil spare FADL for meget besvær, at du melder dig ud.
Codan forsikring
Husk at give besked inden 1. december, hvis du ikke ønsker at fortsætte med din Codan forsikring for året 2010 eller ønsker ændring i forsikringsforhold, så mail AMN@fadl.dk at du ikke ønsker at fortsætte med dit forsikringsengagement.
Kandidater skal ligeledes huske at opsige sig dels af FADL men også opsige forsikringer, hvis det er det, man ønsker. Kandidater skal dog være opmærksomme på, at det er muligt at beholde forsikringen hele året.
Ortopædkirurgisk lægevikarkursus
Afvikles den 28. november fra 9.00-17.00. Tilmeldingsfrist den 22. november.
Husk
• Alle opsigelser og ansøgninger sendes pr. mail på ansogningerogopsigelser@fadl-odense.dk
• Husk at sygemelde dig i tide til Vagtformidlingen samt at orientere din bagvagt.
• Husk at give besked til Vagtformidlingen på 6613 9918, hvis du er forsinket til en vagt
• Hold dig løbende orienteret på www.fadl-vagt.dk
• Husk at opdatere dine stamoplysninger og kvalifikationer i bookingsystemet.