Februar

Januar måned i FADL har vanen tro været med få vagttagere i månedens start og med rigtig mange, der har stillet sig til rådighed ved månedens slutning. I månedens første uger fik alle vagttagere stort set deres ønsker opfyldt. Vi efterlyste vagttagere til mange vagter, som blev dækket af manges velvilje. Sidst på måneden har vi desværre måtte skuffe flere.

Ny aftenvagtformidler
Pr. 1. februar har FADL ansat Katrine Diemer Frederiksen som ny aftenvagtformidler.


Efterregulering af løn
Hvis du har arbejdet i perioden 01.04.2008 til 30.09.2009, har du fået for lidt i løn. Der er nemlig kommet ny overenskomst i mellemtiden. Vi er ved at regne ud, hvor meget du skal have i efterregulering. Du kan forvente at på pengene på din konto sammen med februarlønnen. Er du berettiget til en efterregulering, skal du være opmærksom på at opdatere din hjemmeside for bank kontonr., idet efterreguleringen udbetales efter oplysningerne fra hjemmesiden og kun kan ende på rette konto, hvis du har opdaterede oplysninger på dette.

Skattekort
Vedr. skattekort, så henter FADLs Vagtbureau automatisk dit bikort. Hvis du ønsker, at vi skal anvende dit frikort eller hovedkort, så skal du sende en mail til hk@remove-this.fadl-odense.dk. Husk venligst at angive dit vikarnummer i mailen.


Lønperioder 2010
18. januar - 14. februar
15. februar - 14. marts
15. marts - 18. april
19. april - 16. maj
17. maj - 13. juni
14. juni - 18. juli
19. juli - 15. august
16. august- 12. september
13. september - 17. oktober
18. oktober - 14. november
15. november - 12. december
13. december - 16. januar


FADL billetsystem
Fra 1. januar er det muligt at hente en DSB billet i forbindelse med at du skal på FADL Vagt. 
Gå til DSB Odense i billetsalgets åbningstid og bed om en billet på FADLs regning. Du skal fremvise id på forlangende.
På din lønseddel skal du i bemærkningsfeltet skrive, ”Afhentet DSB billet”. Og på den elektroniske lønseddel skal sætte et flueben i ”Afhentet DSB billet”. 
Hvis du fremviser dit Wildcard og får billetten til nedsat pris, vil FADL gerne refundere dit Wildcard, når den samlede besparelse, når over Wildcardets pris. Medbring billetter og kvittering for Wildcardet.
Du skal være opmærksom på at du ikke kan få skattemæssige fradrag fra transport, hvis du vælger at hente billetten på FADLs regning, frem for at betale den selv og få den refunderet over lønnen.


Kittelgejl
Anne Merethe har rekvireret forskelligt kittelgejl, som udleveres gratis ved fremmøde på FADL i sekretariatets åbningstid. Du er velkommen til at komme forbi og se hvad Anne Merethes gemmer rummer.


SPV kurser foråret 2010
Forårets Spvkurser er lagt på nettet. Du kan finde plan og tilmeldingsblanketter her

Vigtige praktiske oplysninger fra FADL

Gratis A-kasse for studerende
Er du på 9. eller 10. semester og har arbejde som lægevikar eller FADL-vagt samt er under 30 år, har du nu mulighed for at melde dig ind i en A-kasse uden at betale kontingent, indtil studiet er afsluttet. Du vil så modtage dagpenge fra dagen efter din sidste eksamen.

Bemærk:
Du skal melde dig ind senest ét år inden din afsluttende eksamen for at opnå dagpenge, så 10. semesterstuderende skal indmelde sig HURTIGST MULIGT!
Fordelen ved at melde sig ind i mens du læser er klar: Du undgår som ledig den karensmåned i dagpengesystemet, som ellers betyder én måned uden indtægt - et indtægtstab på 12.822 kr. (2009).
Se yderligere her