Seponering - En tildelt vagt bliver afbestilt

Rekvirenten/afdelingen kan afbestille en bestilt vagt med 4 timers varsel. Såfremt du har fået tildelt en vagt, som bliver afbestilt, vil Vagtformidlingen give dig besked på din telefon eventuelt i form af besked på telefonsvarer eller en SMS, så hurtigt som muligt. Det er din opgave at aflytte denne og i tilfælde, hvor du måtte være i tvivl, må du gerne selv ringe til Vagtformidlingen. Såfremt du møder op til en rettidig seponeret vagt, hvor Vagtformidlingen ikke har kunnet træffe dig, lægge besked eller du ikke har aflyttet din telefonsvarer, er du ikke berettiget til løn.
I tilfælde af, at vagten af afdelingen ikke er seponeret rettidigt, og du møder på afdelingen, har du ret til at få anvist andet arbejde på institutionen i et tilsvarende antal timer. Såfremt du vælger at gå hjem, har du ikke ret til løn. Ved tvivlsspørgsmål bedes du kontakte Vagtformidlingen på 66139918, ligesom vi gerne vil vide, hvis du går hjem uden løn.